(Kedorlaoʹmer).

En konge i oldtidens Elam som før Abrahams ankomst til det forjættede land i 1943 f.v.t. havde udvidet sin magt mod vest til Ægyptens grænse. Efter 12 års underkastelse gjorde fem konger ved den sydlige ende af Det Døde Hav oprør mod deres overherre fra øst. I det 14. år kom Kedorlaomer og tre allierede konger, Amrafel fra Sinear, Arjok fra Ellasar og Tidal fra Gojim, for at slå oprøret ned. Under deres fremrykning besejrede de alle byerne langs handelsvejene øst for Jordan og ligeledes syd for Det Døde Hav i det område der senere blev beboet af amalekitterne. Derefter var det en let sag for dem at besejre de fem konger der havde dannet kernen i oprøret.

Blandt Kedorlaomers fanger var Abrahams nevø Lot, som boede i nærheden. Da Abraham hørte at Lot var taget til fange, optog han forfølgelsen med 318 bevæbnede tjenere. I Dan overraskede han fjendens langt overlegne styrker og slog dem på flugt og forfulgte dem helt til Hoba nord for Damaskus, hvorefter han bragte Lot og hans ejendele tilbage. — 1Mo 14:1-17.

Navnet Kedorlaomer forekommer ikke i de gamle elamitiske kongelister, men det anerkendes at navnet er elamitisk. I mange sammensatte elamitiske navne forekommer leddet „Kudur“, som kan være en variant af Kedor. Og en af de elamitiske guddomme bar navnet Lagamar, der har en vis lighed med laomer.