(Keʹdron) [muligvis af en rod der betyder „at være (blive) mørk“].

En dyb dal (Nahal Qidron) der ligger mellem Jerusalem og Oliebjerget. Den begynder et stykke nord for byens mure og løber først mod sydøst og derpå mod syd langs byen. Selv om vinteren er dalen vandløs, undtagen ved usædvanlig stærke regnfald. I begyndelsen er dalen bred og lav, men bliver efterhånden snævrere og dybere. Ud for det tidligere tempelområde er den ca. 30 m dyb og 120 m bred. Syd for tempelområdet møder den Tyropøonsdalen og Hinnoms Dal, hvorpå den fortsætter mod sydøst gennem den tørre Judas Ørken ud til Det Døde Hav. Den nedre del af dalen kaldes i dag Wadi en-Nar („Ilddalen“), hvilket vidner om at den er varm og tør det meste af tiden.

På den stejle østskråning over for Jerusalem er mange gravkamre udhugget i klippen. På den vestlige skråning, omtrent midtvejs mellem tempelområdet og det sted hvor Kedrondalen møder Tyropøonsdalen, ligger Gihonkilden. (Se GIHON, 2) Ikke langt fra denne kilde udvider dalen sig og danner et fladt bækken. Nogle antager at „kongens have“ lå på dette sted. — 2Kg 25:4.

Da kong David flygtede for Absalom under dennes oprør, gik han over Kedrondalen til fods. (2Sa 15:14, 23, 30) Til straf for at Sjim’i ved denne lejlighed forbandede David, forbød Salomon ham senere under dødsstraf at forlade Jerusalem og overskride Kedrons Regnflodsdal. (1Kg 2:8, 9, 36, 37) Jesus krydsede den samme dal da han gik ud til Getsemane Have. (Joh 18:1) Under de judæiske konger Asa, Ezekias og Josias blev afgudsbilleder og andre kultgenstande skaffet af  vejen i Kedrondalen. (1Kg 15:13; 2Kg 23:4, 6, 12; 2Kr 15:16; 29:16; 30:14) Dalen blev også brugt som begravelsesplads. (2Kg 23:6) Dette gjorde den til et urent område, og det er derfor betydningsfuldt når Jeremias’ profeti peger frem til en tid da „alle terrasserne helt til Kedrons Regnflodsdal“ vil være det modsatte, nemlig „noget helligt for Jehova“. — Jer 31:40.