Navnet på et folk der havde tilknytning til filistrene. (Ez 25:16; Zef 2:5) Der var keretitter blandt dem der tjente i Jehovas udvalgte folks hær. — 2Sa 8:18; 20:23; 1Kr 18:17.

Nogle leksikografer er af den opfattelse at kerethīmʹ kommer af rodordet karathʹ (der betyder „skære af“, „afhugge“, „udrydde“) og derfor burde gengives med „bødler“. De fleste bibelkommentatorer mener dog at det hebraiske ord for „keretitter“ (kerethīmʹ) sigter til en nation. De erkender imidlertid at roden til kerethīmʹ kan være karathʹ, og at Jehova i Ezekiel 25:16 gjorde brug af et ordspil da han sagde: „Jeg vil udrydde [hikhrattīʹ] keretitterne [kerethīmʹ],“ det vil sige ’Jeg vil dræbe drabsmændene’.

At keretitterne og filistrene nævnes sammen i Ezekiel 25:15-17 og Zefanias 2:5-7, tyder på at de havde en vis tilknytning til hinanden. Den græske Septuaginta siger „kreterne“ i stedet for „keretitterne“ i disse vers, måske for at forbinde dem med filistrene, der kom „fra Kaftor [Kreta]“. (Am 9:7, fdn.) Af denne grund og fordi keretitterne tydeligvis forbindes med „filistrenes land“ i 1 Samuel 30:14, 16, har de fleste forskere draget den slutning at keretitterne og filistrene var enten ét og samme folk eller to nært forbundne folk. Andre mener at keretitterne var en af filistrenes hovedstammer.

En af de formodninger der er blevet fremsat, går ud på at der oprindelig var to folkeslag,  hvoraf filistrene var det stærkeste eller det første der bosatte sig i Kana’an, og at dét derfor blev det dominerende folk som Filisterlandet fik navn efter, skønt betegnelsen keretitter ikke helt forsvandt. Ifølge denne opfattelse betyder de førnævnte profetier af Ezekiel og Zefanias at Jehova ville bringe hævn og ve over alle indbyggerne i Filisterlandet, både filistrene og keretitterne. Det var øjensynlig babylonierne der blev benyttet ved opfyldelsen af disse profetier.

Nogle af keretitterne kæmpede i Davids hær, og sammen med peletitterne (som de ofte nævnes i forbindelse med) gjorde de måske tjeneste i den kongelige livvagt under Benaja. (2Sa 8:18; 20:23; 1Kr 18:17; jf. 2Sa 23:22, 23; 1Kr 11:25.) Som følge heraf søger nogle forskere at forbinde dem med „den kariske livvagt“ på præsten Jojadas tid, over 100 år senere. (2Kg 11:4, 19; se KARISKE LIVVAGT, DEN.) Keretitterne på Davids tid var trods deres tydeligvis fremmede herkomst ikke blot lejesoldater der kun tjente for personlig vindings skyld (som det ofte er blevet påstået), men de nærede dyb hengivenhed for David som Jehovas salvede. Dette kom tydeligt til udtryk ved at de forblev trofaste mod David da han var nødt til at flygte fra Jerusalem fordi „Israels mænds hjerte“ var med oprøreren Absalom. (2Sa 15:13, 18) Senere hjalp keretitterne loyalt med at nedkæmpe benjaminitten Sjebas oprør, og på samme måde støttede de Salomon, som David havde udvalgt til sin efterfølger på tronen. — 2Sa 20:7; 1Kg 1:38, 39, 44.