Kerijot
(Keʹrijot) [stæder, byer].
Et sted der nævnes i to profetier mod Moab. (Jer 48:24; Am 2:2) Byens navn kan tyde på at den omfattede adskillige mindre byer. Det vides ikke med sikkerhed hvor Kerijot lå. Nogle forskere har forsøgsvis identificeret den med Saliya, et sted der ligger ca. 16 km østsydøst for Dibon (Dhiban) og nord for Arnon. Andre mener at Kerijot kan være den samme som Ar, syd for Arnon. Sidstnævnte antagelse synes at finde støtte i at Ar og Kerijot, der ellers nævnes som vigtige byer (jf. Am 2:1-3; 5Mo 2:9, 18), aldrig anføres sammen de steder hvor de moabitiske byer opregnes. — Jf. Es 15 og 16; Jer 48.
Mesjastelen giver intet fingerpeg om hvor Kerijot lå, men den nævner at der var en helligdom for guden Kemosj på stedet.