Kidnapning
At bortføre og tilbageholde en person imod dennes vilje ved anvendelse af svig, trusler eller magt. Denne forbrydelse blev under Moseloven straffet med døden. Hvis nogen stjal eller kidnappede et menneske og solgte vedkommende, eller vedkommende blev fundet i hans besiddelse, skulle kidnapperen lide døden. (2Mo 21:16; 5Mo 24:7) Inden denne lov blev givet til Israel, var Jakobs søn Josef i realiteten blevet udsat for kidnapning dengang han blev solgt til trældom. (1Mo 37:27, 28; 40:15) Gud sørgede senere for at denne handling blev til velsignelse for Josef, og Josef tilgav sine brødre deres onde handling. — 1Mo 45:4, 5.
Da Paulus skrev til Timoteus at „loven ikke er fremsat for den retfærdige“, men for de lovløse, nævnte han deriblandt „kidnappere“. — 1Ti 1:8-11.