Kidon
(Kiʹdon).
Navnet på den tærskeplads eller på ejeren af den tærskeplads hvor Uzza døde, ramt af Jehova, da man på en ikke forskriftsmæssig måde forsøgte at flytte Vidnesbyrdets ark fra Kirjat-Jearim til Davidsbyen. Tærskepladsen lå åbenbart mellem disse to steder og nær Obed-Edoms hus. (1Kr 13:6-14) Dens nøjagtige beliggenhed kendes ikke. I den parallelle beretning i 2 Samuel 6:6 står der „Nakons tærskeplads“, hvilket kunne tyde på at den ene beretning anfører navnet på det sted hvor tærskepladsen lå, mens den anden nævner ejerens navn. Efter den førnævnte begivenhed blev stedet kaldt Perez-Uzza, der betyder „et brud mod Uzza“, „Uzzas brud“.