(Kilʹjon) [en der hentæres (svinder hen)].

En søn af No’omi og Elimelek og broder til Malon, der var gift med Rut. Familien var flyttet fra Betlehem i Juda til Moab for at undgå en hungersnød der indtraf i dommertiden. Efter sin faders død giftede Kiljon sig med moabitterinden Orpa. Både han og hans broder døde barnløse i Moab. — Rut 1:1-5; 4:9, 10.