(Kirʹjat-Jeʹarim) [skovby].

En hivvitisk by der tilhørte gibeonitterne. (Jos 9:17) Den kaldes også Ba’ala (Jos 15:9), Ba’ale-Juda (2Sa 6:2) og Kirjat-Ba’al (Jos 15:60). Kirjat-Jearim kom senere til at høre til Juda, hvor den lå på grænsen til Benjamins område. (Jos 15:1, 9; 18:11, 14; Dom 18:12) Nogle af Judas efterkommere gennem Kaleb bosatte sig åbenbart i byen. — 1Kr 2:3, 50, 52, 53.

I det 12. århundrede f.v.t., nogen tid efter at filistrene havde leveret pagtens ark tilbage, blev arken på anmodning af mændene fra det nærliggende Bet-Sjemesj ført til Kirjat-Jearim.  Det lader til at den blev stående her indtil kong David omkring 70 år senere bragte den op til Jerusalem. — 1Sa 6:20–7:2; 1Kr 13:5, 6; 16:1; 2Kr 1:4.

Profeten Urija, der levede samtidig med Jeremias, var søn af Sjemaja fra Kirjat-Jearim. (Jer 26:20) Blandt de jøder der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, var der efterkommere af dem der havde boet i Kirjat-Jearim. — Ezr 2:1, 2, 25; Ne 7:6, 7, 29.

I almindelighed regnes Deir el-‛Azar (Tel Qiryat Ye‛arim) for at være det sted der svarer bedst til den bibelske beskrivelse af Kirjat-Jearim som en by der lå i bjerglandet (Jos 15:48, 60), på grænsen mellem Judas og Benjamins områder og i nærheden af de andre gibeonitbyer. Deir el-‛Azar ligger strategisk godt på en bakketop ca. 14 km fra Bet-Sjemesj og 13 km vestnordvest for Jerusalem. Denne beliggenhed svarer nogenlunde til Eusebios’ angivelser, idet han ét sted placerer Kirjat-Jearim 9 romerske mil (ca. 13 km) og et andet sted 10 romerske mil (ca. 15 km) fra Jerusalem. Desuden ligger Deir el-‛Azar i et område der efter alt at dømme engang har været meget skovrigt, hvilket stemmer med betydningen af navnet Kirjat-Jearim, „skovby“.