Et lyrisk digt, sat til musik, som giver udtryk for dyb sorg, som for eksempel sorgen over en nær vens eller slægtnings død; en elegi. I Ny Verden-Oversættelsen er „klagesang“ som regel oversat fra det hebraiske ord qīnahʹ, der betegner en vemodig sang, en elegi, en sørgesang.

Det hebraiske ord sjiggajōnʹ i overskriften til Salme 7 er også oversat med „klagesang“ og kan betegne en følelsesmættet sang med hurtige rytmeskift. (NV, fdn.) I Habakkuk 3:1 forekommer ordet i flertal og er her gengivet med „klagesange“. Sådanne sange var forbundet med suk og veråb. (Ez 2:10) Nogle klagesange er blevet nedskrevet og bevaret. Anden Krønikebog 35:25 fortæller at Jeremias sang en klagesang over den døde kong Josias, og viser at der engang fandtes en samling af klagesange (hebr.: qinōthʹ), for der siges: „Alle sangerne og sangerinderne nævner Josias i deres klagesange indtil den dag i dag; og man har gjort dem til en forordning for Israel, og se, de står skrevet blandt klagesangene.“

At klagesange er forbundet med sorg, fremgår også af Jehovas ord til det troløse Israel: „Jeg vil forvandle jeres højtider til sorg og alle jeres sange til klagesange.“ (Am 8:10) At istemme en klagesang var ensbetydende med at fremføre en elegi, en sørgesang, måske en sang der handlede om at være forkastet af Jehova, eller som stillede tidligere gunstige forhold i modsætning til en senere ulykkelig situation. (Jer 7:29; Ez 19:1-14) Klagesangene fremførtes i en messende tone og blev ofte sunget af kvinder. — Ez 27:32; Jer 9:20.

Nogle klagesange var af historisk art og blev skrevet efter en sørgelig begivenhed, som for eksempel en kær vens død. Et eksempel på denne type er den klagesang David fremførte i sin sorg over Saul og Jonatan, som var faldet på Gilboas Bjerg under krigen med filistrene. (2Sa 1:17-27; 1Sa 31:8) Kong David sang også en klagesang over Abner efter dennes begravelse. (2Sa 3:31-34) Klagesange over en persons død kan være blevet skrevet for blandt andet at trøste de efterladte, men blandt Guds trofaste tjenere havde de ikke til formål at forherlige den afdøde. — Præ 9:5, 10.

Klagesangenes Bog i Bibelen er en klagesang som blev skrevet af Jeremias efter at Jerusalem var blevet ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. Den udtrykker sorg over ødelæggelsen, men også tro på og tillid til Jehova; og det femte kapitel indledes med en appel til Gud om at huske sine tjenere, der var blevet „faderløse“. — Kl 3:22-27; 5:1-3; se KLAGESANGENE.

Nogle af de klagesange der findes nedskrevet i Bibelen, er profetiske og skildrer malende en kommende ulykke, undertiden som om den allerede var indtruffet. Der blev istemt profetiske klagesange om Tyrus og Tyrus’ konge (Ez 26:17; 27:1, 2; 28:11-19), og om Farao og Ægypten. (Ez 32:2-16) Der blev også istemt en klagesang om Juda og Jerusalem før landet blev lagt øde af babylonierne. — Jer 9:9-11.