[hebr.: parahʹ; ‛æghlahʹ, ung ko, kvie].

Koen spillede en betydningsfuld rolle i israelitternes økonomi. Foruden at tjene som trækdyr var den værdsat for sin mælkeproduktion. Af mælken fremstillede man andre almindelige næringsmidler, deriblandt ost, smør og kærnemælk. (4Mo 19:2; Es 7:21, 22) Af huden kunne der fremstilles forskellige lædervarer.

Unge køer eller kvier blev undertiden brugt som offerdyr. (1Mo 15:9; 1Sa 6:14; 16:2) Asken af en rød ko der var brændt uden for lejren, blev brugt som ingrediens i Israels „renselsesvand“. (4Mo 19:2, 6, 9) I tilfælde af et uopklaret mord skulle de ældste i byen nærmest åstedet dræbe en kvie i en uopdyrket regnflodsdal og vaske deres hænder over den døde kvie mens de erklærede at de ikke havde nogen skyld i forbrydelsen. — 5Mo 21:1-9.

Koen og kvien bruges talrige gange i billedlig betydning. De syv fede og de syv magre køer i Faraos drøm blev forklaret som syv år med overflod efterfulgt af syv år med hungersnød. (1Mo 41:26, 27) Samson omtalte sin tilkommende som sin kvie som de 30 brudesvende havde pløjet med for at skaffe sig løsningen på hans gåde. — Dom 14:11, 12, 18.

De undertrykkende og luksuselskende kvinder i Samaria omtales som „Basans køer“. (Am 3:15; 4:1) Efraim sammenlignes med „en tæmmet kvie som elskede at tærske“. (Ho 10:11) Denne sammenligning får især mening når man tænker på at dyrene ikke fik munden bundet til når de tærskede, men kunne spise af kornet og således få direkte og umiddelbar gavn af deres arbejde. (5Mo 25:4) Da Israel blev fed som følge af Guds velsignelse, ’sparkede det bagud’, gjorde oprør mod Jehova (5Mo 32:12-15), og bliver derfor meget passende sammenlignet med „en genstridig ko“, en ko der er uvillig til at bære åg. (Ho 4:16) Ægypten sammenlignes med en smuk kvie der ville møde sit endeligt for babyloniernes hånd. (Jer 46:20, 21, 26) Da babylonierne plyndrede ’Guds arvelod’, Juda, blev de sammenlignet med en kåd kvie der stampede i det sarte græs. — Jer 50:11.

De fredelige tilstande der følger med Messias’, Jesu Kristi, herredømme, skildres i profetien ved at der hersker et fredeligt forhold mellem den harmløse ko og den rovlystne bjørn. — Es 11:7; se også KALV; KVIE; OKSE, TYR.