[hebr.: kammonʹ, gr.: kyʹminon], sort kommen [hebr.: qæʹtsach].

Den i Bibelen nævnte kommen er den der hos os kendes som spidskommen (Cuminum cyminum). Det er en 30-60 cm høj skærmplante med en glat stængel, lange, slanke, snitdelte blade og små lyserøde eller hvide blomster der sidder i skærme for enden af den opretstående stilk. Planten er mest kendt for sine frø, der har en stærkt aromatisk lugt og en noget brændende smag, og som blev brugt i landene omkring Middelhavet som et krydderi i brød, kødretter og likører. Frøene af den hos os almindeligt kendte kommenplante, Carum carvi, der ligner spidskommen i smag og udseende, er senere blevet mere almindeligt brugt, da de er mildere i smagen og har større næringsværdi.

Sammen med kommen nævnes i Esajas 28:25, 27 en plante der betegnes med det hebraiske ord qæʹtsach, i bibeloversættelserne gengivet med blandt andet „dild“ (DA31, DA92), „fennikel“ (Mo) og „sort kommen“ (JP, NV). Sammenhængen samt det tilsvarende arabiske navn, qazha, tyder på at der er tale om planten „sortkommen“ (Nigella sativa). Trods navnet klassificeres den ikke som en kommenplante, men hører til ranunkelfamilien og er beslægtet med den hos os kendte haveblomst „jomfru i det grønne“ (Nigella damascena). Den når omtrent samme højde som spidskommen og har de samme findelte blade, men blomsterne sidder enkeltvis og har hvide eller lyseblå kronblade. Frugten er en kapsel der er inddelt i rum og indeholder meget små, sorte frø, der er mindre end kommenfrø; deres smag er skarp og aromatisk, og de blev brugt som krydderi i brød og andre madvarer. Det var et yndet krydderi hos de gamle grækere og romere. — BILLEDE, bd. 1, s. 543.

Skønt hverken spidskommen eller sortkommen dyrkes meget i Palæstina-området i dag, var de begge mere brugt i bibelsk tid. Jehova beskriver ved profeten Esajas hvordan landmanden blot strør kommenfrøene ud over den pløjede jord, mens han ofrer såningen af de mere værdifulde afgrøder som hvede, hirse og byg større opmærksomhed. Han viser også at tærskningen af de indhøstede kommenplanter ikke blev foretaget med tunge hjul eller en tærskeslædes tunge valser, men at man bankede frøkapslerne ud med en kæp og de kraftigere sortkommenkapsler med en stav for ikke at beskadige de sarte frø. Eftersom dette billede følger efter Jehovas formaning til israelitterne om ikke at spotte i betragtning af den udslettelse der ventede det nordlige rige, blev det øjensynlig brugt for at vise folket at det enten kunne vælge at give agt på de tugtende slag af Jehovas kæp eller at underkaste sig den hårde og uophørlige tærskning under en tromlende vogns knusende vægt. — Es 28:22-29.

Under Moseloven skulle israelitterne betale tiende ’af hele udbyttet af deres sæd’, hvilket måtte indbefatte alle dyrkede afgrøder. (5Mo 14:22; 3Mo 27:30) På Jesu tid var farisæerne  meget påpasselige med at betale tiende af sådanne småprodukter som mynte, dild og kommen (alle sammen salgsvarer), men de overså de mere alvorlige forpligtelser. — Mt 23:23; jf. Lu 11:42.