En skriftlig overenskomst, behørigt underskrevet og undertiden forseglet, indeholdende de juridiske betingelser for virkeliggørelsen af en bestemt hensigt; et dokument der attesterer overdragelse af fast ejendom. Det eneste sted hvor det hebraiske ord seʹfær (egl. „bog“) bruges i denne særlige betydning, er i Jeremias’ Bog, i forbindelse med Jeremias’ køb af en mark som tilhørte hans fætter Hanamel. — Jer 32:6-15.

Enkelthederne i forbindelse med handelen er interessante. Købsprisen, „syv sekel og ti sølvstykker“, blev afvejet i vidners nærværelse. (Jer 32:9) Hvis denne angivelse af ’syv og ti’ opfattes som en juridisk formulering der betyder 17 sølvsekel (ca. 220 kr.), var det en rimelig pris, tiden og omstændighederne taget i betragtning. Det var en tid med krig og hungersnød (få måneder før Jerusalem blev indtaget af Nebukadnezar).

Da pengene var betalt, blev der udfærdiget to formodentlig enslydende kontrakter, ’i overensstemmelse med lovens bud og forordninger’. Den ene blev kaldt „den der var forseglet“, og den anden, „den der var åben“. (Jer 32:11) Kun den første blev underskrevet af vidner, men hele handelen fandt sted „i alle de jøders påsyn som sad i vagtforgården“. (Jer 32:12) Derefter blev begge kontrakter lagt i en lerkrukke til opbevaring. — Jer 32:14.

Det var meget praktisk at udfærdige to enslydende kontrakter, men kun at forsegle den ene. Man kunne da altid gå til den åbne kontrakt hvis der var noget man ville se. Hvis denne blev beskadiget eller dens ægthed draget i tvivl, eller der var mistanke om at der var ændret i den, kunne det forseglede eksemplar forelægges byens dommere, som kunne bryde seglet efter at have undersøgt det, hvorefter de kunne sammenligne de to dokumenter.