Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kreta, kretere

Kreta, kretere

Kreta er den femtestørste ø i Middelhavet. Det er en langstrakt ø der måler ca. 250 km fra øst til vest, mens bredden, fra nord til syd, varierer fra 13 til 56 km. Øen ligger i den sydlige del af Det Ægæiske Hav, ca. 100 km sydøst for Grækenland. På langs gennem hele øen strækker der sig bjerge, hvoraf nogle er dækket med sne en del af året. Midt på øen rejser sig bjerget Ida 2456 m over havets overflade. På nordkysten er der indskæringer med en del gode havne, men sydkysten er mere regelmæssig, og mange steder falder bjergene stejlt ned mod havet. Der findes derfor kun få gode havne her, som det også fremgår af beretningen om Paulus’ rejse til Rom. (Se nedenfor.)

Det antages almindeligvis at Kreta er det „Kaftor“ der nævnes i De Hebraiske Skrifter, og derfor det sted hvorfra filistrene udvandrede til Kana’an. (Jer 47:4; Am 9:7) Nogle bibelforskere forbinder også „keretitterne“ med kreterne; den græske Septuaginta har „kreterne“ i stedet for „keretitterne“ både i Ezekiel 25:15-17 og i Zefanias 2:5-7. (Jf. DA92; se også KERETITTER.) Hvis det er rigtigt at Kaftor er Kreta, hvilket er ret sandsynligt, var øens oprindelige beboere efterkommere af Mizrajim, hvis navn i Bibelen står for Ægypten. — 1Mo 10:13, 14.

Den kretiske kultur adskilte sig markant fra den mesopotamiske og den ægyptiske, men var lige så rig som disse. Religionen betonede det kvindelige element, og man ærede især en moderguddom. Ligesom i andre frugtbarhedsreligioner fremstilles gudinden ofte med en slange som hun enten holder i hånden, eller som er snoet om hendes krop. Sammen med hende findes som regel også en mindre, mandlig guddom, eventuelt i et moder/søn-forhold, som ofte forekommer i denne kultform. I Knossos er der fundet et marmorkors; korset er også et gammelt frugtbarhedssymbol. Den gammelkretiske kultur forsvandt i slutningen af det 2. årtusind f.v.t., og i løbet af det 1. årtusind f.v.t. kom Kreta under græsk herredømme. I det 2. århundrede f.v.t. blev øen operationsbasis og skjulested for sørøvere der udplyndrede handelsskibene på Middelhavet. I år 67 f.v.t. blev Kreta undertvunget af Pompejus og gjort til en romersk provins sammen med Kyrene i Nordafrika.

Paulus’ virke på Kreta. På pinsedagen i år 33 var der jøder eller proselytter fra Kreta til stede i Jerusalem (Apg 2:5, 11), og måske førte de kristendommen med sig tilbage til Kreta.

Om bord på et skib fra Alexandria passerede apostelen Paulus om efteråret ca. år 58 Kreta på vej til Rom for at få sin sag behandlet dér. Skibet, der foruden sin kornladning havde 276 passagerer om bord, ’sejlede ind i læ under Kreta’, det vil sige at skibet sejlede langs øens sydkyst, hvor der var beskyttelse mod vinden der kom fra nordvest. Fra Salmone på østkysten arbejdede skibet sig langsomt mod vest indtil det nåede Gode Havne, en lille bugt hvor det var muligt at kaste anker lige før den sydlige kystlinje drejer skarpt mod nord. Her tog man den beslutning — stik imod Paulus’ råd — at prøve at nå Føniks, en havn der lå ca. 65 km længere henne ad kysten. Efter at have rundet Kap Líthinon (Matala) begyndte skibet „at sejle tæt forbi langs Kretas kyst“ da en orkanagtig vind fra østnordøst pludselig fejede ned fra bjergene og ramte skibet og tvang det til at lade sig drive af vinden. Herefter blev båden drevet forbi øen Kauda, ca. 65 km fra Gode Havne. — Apg 27:6-16, 37, 38.

Det ser ud til at Paulus efter sit toårige fængselsophold i Rom besøgte Kreta og deltog i forkyndelsen dér i den sidste del af sin kristne tjeneste. Da han rejste derfra, pålagde han Titus at blive på Kreta for at rette visse forhold i menighederne og indsætte ældste „i by efter by“. (Tit 1:5) Da han senere skrev til Titus angående menighedsanliggender, citerede han en kretisk profet der havde sagt: „Kretere er altid løgnere, farlige vilddyr, lediggængere og frådsere.“ (Tit 1:10-12) Disse ord menes at stamme fra den kretiske digter Epimenides, der levede i det 6. århundrede f.v.t. Denne bedømmelse af de gamle kretere deltes af grækerne, som brugte ordet kreter synonymt med løgner.

[Kort på side 35]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GRÆKENLAND

Det Store Hav

KRETA

Salmone

Føniks

Gode Havne

KAUDA