Man lavede krydderblandinger af forskellige planter (plantedele eller planteekstrakter), som for eksempel aloe, balsam, galbanum, kalmus, kanelbark, kassia, ladanum, myrra, stakte og virak. Krydderier som mynte, dild, kommen og salt nævnes i Bibelen, men ordene for „krydderi“ og „krydderblanding“ på Bibelens grundsprog anvendes ikke om krydderier der blev brugt til mad.

Forskellige urter indgik i den hellige salveolie og i røgelsen der blev brugt i helligdommen. (2Mo 30:23-25, 34-37) De blev også brugt når man beredte en død til begravelse. Myrra og aloe nævnes specielt i Jesu tilfælde. (Joh 19:39, 40; se også Mr 16:1; Lu 23:56; 24:1.) I forbindelse med kong Asa af Judas begravelse blev der afholdt „en ekstra stor brænding for ham“. (2Kr 16:14) Her var der ikke tale om en ligbrænding, men om en afbrænding af røgelse som bestod af vellugtende urter. Man tilsatte også urter til vin for at forbedre smagen. — Høj 8:2; se også BALSAM, BALSAM FRA GILEAD.

Det ’indiske krydderi’ der er nævnt i Åbenbaringen 18:13, er egentlig „amomum“, en duftende urt af ingefærfamilien.