En beholder flettet af et materiale som siv, rør, reb, pilekviste eller fibre af palmeblade. Sådanne kurve blev i oldtiden meget anvendt inden for husholdning og landbrug og andre steder. De varierede meget i størrelse, form og udførelse. Nogle var løst flettede, andre var faste i fletværket. Nogle havde hanke og låg, andre ingen af delene.

Bibelen giver ikke nogen detaljeret beskrivelse af de forskellige slags kurve der blev anvendt i fortiden. Kurvene betegnes imidlertid med forskellige hebraiske og græske ord. Det almindeligste hebraiske ord for kurv er sal. Det bruges om de tre kurve med hvedebrød som Faraos overbager drømte han bar på sit hoved, den drøm der ifølge Josefs fortolkning betød at bageren ville blive hængt. (1Mo 40:16-19, 22) Sal bruges også om den kurv hvori der blev lagt usyrede brød, oliebrødkager og fladbrød til brug ved indsættelsen af det israelitiske præsteskab; denne kurv kaldtes også „indsættelseskurven“. (2Mo 29:3, 23, 32; 3Mo 8:2, 26, 31) Det samme ord bruges til at betegne kurven med de usyrede kager og fladbrød der blev anvendt i ceremonien den dag en nasiræer havde fuldført sin nasiræertid. (4Mo 6:13, 15, 17, 19) Det var også en sal Gideon kom det kød i han serverede for Jehovas engel. (Dom 6:19) Denne kurvetype beskrives ikke i Bibelen, men sandsynligvis var fletningen fin og tæt, og i hvert fald i senere tider var den slags kurve lavet af palmeblade eller afbarkede pilekviste. Muligvis var kurven ret stor og flad, så den var velegnet til at bære brød i, hvad den for eksempel blev brugt til i hofbagerens profetiske drøm. På British Museum findes en malet træmodel af en ægyptisk kvinde der på hovedet bærer en stor, flad, åben kurv som er fyldt med madvarer, antageligvis til de døde.

Under det hårde trællearbejde i Ægypten „med lermørtel og teglsten“ (2Mo 1:14) brugte israelitterne uden tvivl kurve til at bære byggematerialerne i, både leret til teglstenene og de færdige teglsten. Da salmisten Asaf tænkte tilbage på hvordan Jehova udfriede israelitterne af trældommen, lod han Jehova sige: „Hans hænder slap for kurven [middudhʹ].“ (Sl 81:4-6) Det samme hebraiske ord (dudh) bruges om en kurv til at bære figner i. (Jer 24:1, 2) Det bruges også om en bestemt form for gryde, en „dobbelthanket gryde“ (1Sa 2:14), „rundbundet gryde“ (2Kr 35:13) og en „ovn“ (Job 41:20).

Det hebraiske tæʹnæ’ bruges om den kurv hvori førstegrøden blev lagt og frembåret for Gud, idet den blev sat foran Jehovas alter. (5Mo 26:2, 4) Eftersom denne kurv var beregnet til at rumme noget af jordens afgrøde, var den sandsynligvis  stor og dyb. Moses brugte dette hebraiske ord for „kurv“ da han underrettede Israel om følgerne af henholdsvis lydighed og ulydighed mod Jehova. Om følgen af lydighed sagde han: „Velsignet vil din kurv og dit dejtrug være,“ og om følgen af ulydighed: „Forbandet vil din kurv og dit dejtrug være.“ — 5Mo 28:5, 17.

Det hebraiske ord keluvʹ betegner sikkert en kurv der var flettet af siv eller blade. Det bruges i Amos 8:1, 2, hvor profeten siger at Jehova lod ham se „en kurv med sommerfrugt“. I Jeremias 5:27 bruges det om „et bur“ med flyvende skabninger.

Endnu et hebraisk ord der bruges om en slags kurv, er kar, der i 1 Mosebog 31:34 er gengivet med „kvindens kamelsadelkurv“.

Efter at Jesus Kristus mirakuløst havde forøget brødene og fiskene for at bespise omkring 5000 mænd foruden kvinder og børn, var der 12 kurve fulde med det der blev tilovers. (Mt 14:20; Mr 6:43; Lu 9:17; Joh 6:13) For denne kurvetype som det tiloversblevne blev samlet i, bruger alle evangelieskribenterne det græske ord koʹfinos. Det var muligvis en forholdsvis lille vidjekurv hvori man kunne medtage proviant til en rejse, og den blev muligvis båret i hånden eller i en snor på ryggen. Hvor meget den rummede, kan måske udledes af at det græske ord også bruges om et bøotisk rummål på ca. 7,5 l.

Efter at Mattæus og Markus har fortalt hvordan Jesus bespiste omkring 4000 mænd foruden kvinder og børn med syv brød og nogle småfisk, nævner de at der blev samlet syv kurve fulde af det der blev tilovers. Men de bruger her et andet græsk ord, sfyrisʹ (el. spyrisʹ), der betegner en stor proviantkurv eller torvekurv. (Mt 15:37; Mr 8:8) Mens den mindre koʹfinos ville være tilstrækkelig når man rejste i det jødiske område og kun var hjemmefra i kortere tid, krævedes der en større kurv til længere rejser i fremmede områder. Den her nævnte type var temmelig stor, undertiden så stor at den kunne rumme et menneske. Da evangelisterne gengav Jesu senere omtale af bespisningsunderne, skelnede de mellem koʹfinos og sfyrisʹ (i NV gengivet med henholdsvis „kurv“ og „proviantkurv“). — Mt 16:9, 10; Mr 8:19, 20.

Sfyrisʹ bruges også om den kurv som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. (Apg 9:25) Da Paulus omtalte denne flugt over for de kristne i Korinth, benyttede han det græske ord sargaʹnē, der betegner en flettet kurv af enten reb eller kviste. Begge græske ord kan bruges om den samme type kurv. — 2Kor 11:32, 33.