(Kuʹsjan-Risj’ataʹjim) [muligvis: dobbelt ugudeligheds kusjit (ætiopier)].

En mesopotamisk konge der undertrykte israelitterne i otte år, hvorefter Otniel befriede israelitterne for hans åg. Han kaldes også „Arams konge“. (Dom 3:7-11) Nogle betragter navnets anden halvdel (Risj’atajim) som navnet på et sted eller et område, mens andre oversætter det med „dobbelt ugudelighed (ondskab)“. „Kusjan“ bruges i Habakkuk 3:7 som en parallel til Midjan. Det siges imidlertid at kong Kusjan-Risj’atajim var fra Mesopotamien (hebr.: ’Aramʹ Naharaʹjīm; jf. 1Mo 24:10, hvor den samme betegnelse bruges til at beskrive beliggenheden af Nakors by i Aram). En liste som er lavet af farao Ramses III nævner et område i det nordlige Aram ved navn Qusanaruma, og nogle lærde foreslår dette som det mulige sæde for denne konges herredømme. Kusjan-Risj’atajim var Israels første store undertrykker i dommertiden.