En stander eller et stativ til en eller flere olielamper. I Bibelen nævnes lampestandere der blev brugt i private boliger og andre bygninger (2Kg 4:10; Da 5:5; Lu 8:16; 11:33), men den omtaler hovedsagelig de lampestandere der blev brugt i forbindelse med den sande tilbedelse.

I teltboligen. Jehova gav i et syn Moses anvisning på at lave en lampestander (hebr.: menōrahʹ; gr.: lychniʹa) ’af rent guld, i drevet arbejde’, til teltboligen. Sammen med lamperne og redskaberne til den skulle den veje en talent. (2Mo 25:31, 39, 40; 37:17, 24; 4Mo 8:4; He 9:2) Det svarer til ca. 34 kg, som efter nutidig målestok ville have en værdi af 2,3 millioner kroner.

Udformning. Denne lampestander, der stod i „Det Hellige“, det forreste rum i teltboligen (He 9:2), bestod af en midterstamme med seks arme. Armene buede opefter fra hver side af hovedstammen. Stammen var udsmykket med fire modellerede bægre der var formet som mandelblomster, der vekslede med knopper og blomsterkroner. Hvilken blomst disse blomsterkroner forestillede, vides ikke med sikkerhed; det hebraiske ord der bruges, kan betyde en hvilken som helst blomst. Lampestanderens arme var hver forsynet med tre bægre, der vekslede med knopper og blomsterkroner. Beskrivelsen tyder på at knopperne på midterstammen var anbragt på det sted hvor armene udgik fra stammen. Lamper hvori der brændte fin olie af stødte oliven, var anbragt således at der stod én øverst på hovedstammen og én på hver af armene. Tilbehøret til lampestanderen bestod af lampesakse, ildbækkener og oliekar. — 2Mo 25:31-38; 37:18-23; 3Mo 24:2; 4Mo 4:9.

 Forarbejdningen af lampestanderen foregik under ledelse af Bezalel af Judas stamme og Oholiab af Dans stamme. (2Mo 31:1-11; 35:30-35) Disse mænd var uden tvivl dygtige håndværkere og havde muligvis lært faget mens de var trælle i Ægypten. Men Jehova indgav dem nu sin ånd så arbejdet kunne udføres til fuldkommenhed, nøjagtig efter de anvisninger han havde givet Moses, og efter det forbillede han havde vist ham. — 2Mo 25:9, 40; 39:43; 40:16.

Anvendelse. Moses satte „lampestanderen i mødeteltet over for bordet, mod sydsiden af teltboligen“. Åbenbart stod den parallelt med teltets sydside (til venstre når man kom ind i teltet), lige over for bordet med skuebrød. Lyset fra lamperne skinnede på „området foran lampestanderen“ og oplyste således hele rummet, Det Hellige, der også indeholdt røgelsesalteret af guld. — 2Mo 40:22-26; 4Mo 8:2, 3.

Da Moses var færdig med at rejse teltboligen, den 1. nisan 1512 f.v.t., bragte han inventaret ind i den og tændte lamperne efter Jehovas anvisninger. (2Mo 40:1, 2, 4, 25) Senere var det Aron der sørgede for at tænde lamperne (4Mo 8:3), og derefter ordnede han (og de senere ypperstepræster) lampestanderen så den kunne brænde „fra aften til morgen for Jehovas ansigt“. (3Mo 24:3, 4) Når Aron gjorde lamperne i stand „morgen efter morgen“, og når han tændte dem „mellem de to aftener“, ofrede han også røgelse på guldalteret. — 2Mo 30:1, 7, 8.

Lampestanderen og teltboligens øvrige udstyr blev under ørkenvandringen transporteret af kehatitternes slægt af Levis stamme. Først skulle præsterne imidlertid tildække udstyret, for som Jehova advarende sagde, måtte ikkepræstelige personer ’ikke gå ind for at se de hellige ting det mindste øjeblik; i så fald skulle de dø’. Lampestanderen og dens redskaber blev tildækket med et blåt klæde og derefter anbragt i et dække af sælskind og lagt på et bærestativ. — 4Mo 4:4, 9, 10, 15, 19, 20.

I beretningen om at kong David bragte pagtens ark til Zions Bjerg, nævnes lampestanderen ikke. Den blev åbenbart stående i teltboligen de forskellige steder hvor denne blev rejst.

I templerne. David overdrog Salomon de planer som han ved inspiration havde fået til templets opførelse. De indeholdt også anvisninger på lampestandere af guld og sølv. (1Kr 28:11, 12, 15, 19) Der var ti guldlampestandere, og de var anbragt i Det Hellige i templet med „fem til højre og fem til venstre“, det vil sige fem mod sydsiden og fem mod nordsiden når man stod med ansigtet mod øst. (1Kg 7:48, 49; 2Kr 4:20) Alle ti var lavet „efter samme plan“. (2Kr 4:7) Uden tvivl var de langt større end den lampestander der stod i teltboligen, svarende til templets og det øvrige inventars øgede dimensioner, for eksempel ’det støbte havs’. (2Kr 3:3, 4; 1Kg 7:23-26) Sølvlampestanderne blev sikkert brugt i forgårdene og andre rum end Det Hellige og Det Allerhelligste, for alt inventaret i disse to rum var af guld. Ligesom i teltboligen blev lamperne på guldlampestanderne tændt „aften efter aften“. — 2Kr 13:11.

Da templet blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t., var lampestanderne blandt de ting af guld og sølv der blev bortført fra Jehovas hus. — Jer 52:19.

Zerubbabels genopbyggede tempel. Bibelen oplyser intet om lampestandere i det tempel Zerubbabel genopbyggede. Josefus nævner imidlertid at Antiochos (Epifanes) „plyndrede templet og førte . . . guldlampestanderne med som bytte“. (Jewish Antiquities, XII, 250 [v, 4]) I den apokryfe Første Makkabæerbog nævnes det at en ’lysestage’ blev fjernet så det blev nødvendigt at fremstille en ny. — 1 Makkabæerbog 1:21-23; 4:49, 50.

Herodes’ genopbyggede tempel. Den pragt der kendetegnede det tempel som Herodes genopbyggede, giver grund til at formode at der i dette tempel har været lampestandere som i skønhed og kostbarhed stod på højde med lampestanderne i Salomons tempel. Der findes imidlertid ingen beskrivelse af dem i Bibelen. Derimod nævner og beskriver Josefus en sådan lampestander, og der findes også en gengivelse på et basrelief på en af de indvendige hvælvinger i Titusbuen i Rom. På dette relief ses flere af de ting afbildet som romerne bortførte fra Jerusalem efter byens ødelæggelse i år 70. Josefus fortæller at han var øjenvidne til kejser Vespasians og hans søn Titus’ triumftog, og i sin beskrivelse af processionen siger han: „Så fremførtes det øvrige bytte i en broget blanding, og af alt dette var det de ting, man havde taget fra templet i Jerusalem, der vakte størst opmærksomhed. Der var et bord af guld af mange talenters vægt og en kandelaber, der ligeledes var af guld, men som i sin form var helt forskellig fra, hvad vi er vant til. Midt op fra fodstykket hævede der sig nemlig et skaft, og fra det udgik der tynde grene, anbragt på samme måde som på en trefork, og øverst på hver af dem var der en kobberlampe. Der var syv af dem.“ — Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 7. bog, 5. kap., 5. afsnit.

Det kan ikke siges med sikkerhed om den lampestander der er afbildet på Titusbuen, er nøjagtig  ligesom den der stod i templet i Jerusalem. Der er især diskussion om fodstykket, der på Titusbuen består af to polygone fodstykker, et mindre oven på et større. Nogle mener at det romerske relief på Titusbuen er nøjagtigt, men at Herodes selv, under en såkaldt vestliggørelseskampagne for at tækkes romerne, havde ændret lampestanderens fod fra den traditionelle jødiske trebenede form. Andre forskere mener ikke at lampestanderen så ud som den er afbildet på Titusbuen. Fodstykket er dekoreret med ørne og havuhyrer, hvilket de ser som en åbenbar overtrædelse af det andet bud.

Nogle har draget den slutning at den oprindelige lampestander stod på en trefod. Dette baserer de til dels på talrige afbildninger af lampestanderen fra forskellige dele af Europa og Mellemøsten. Disse er fra det 3. til det 6. århundrede og viser lampestanderen med en trefod, undertiden med dyrefødder. De ældste afbildninger af lampestanderen findes på mønter præget i Antigonos II’s regeringstid, år 40-37 f.v.t. Mønterne er ikke særlig velbevarede, men en af dem synes at vise at fodstykket bestod af en plade med fødder. Under udgravningen af et hus i den gamle by i Jerusalem afdækkede man i 1969 en afbildning af templets lampestander indridset i mørtel. Det er en skematisk tegning der viser syv arme og et trekantet fodstykke, alle delene udsmykket med knopper adskilt af to parallelle linjer. I Jasons grav, der i 1956 blev udgravet i Jerusalem, og som er dateret til begyndelsen af det 1. århundrede f.v.t., har arkæologer fundet tegninger af en syvarmet lampestander indridset i mørtel. Den nederste del af denne lampestander ser ud til at være fastgjort i et kasseformet fodstykke eller en holder.

På grundlag af disse arkæologiske fund har nogle gjort indvendinger mod den måde hvorpå lampestanderens fodstykke er gengivet på Titusbuen. En mulig forklaring, mener de, er at relieffet blot er hvad en romersk kunstner har forestillet sig under indflydelse af hvad han har kendt til jødisk kunsthåndværk fra andre kilder.

Brugt billedligt. Profeten Zakarias så i et syn en usædvanlig guldlampestander. Som lampestanderen i teltboligen var den forsynet med syv lamper, men disse lamper havde syv rør, hvilket bibelkommentatorerne forstår således at de syv rør var fordelt med ét rør til hver lampe. Desuden var der en skålformet beholder oven på lampestanderen. Åbenbart blev lamperne forsynet med en stadig strøm af olie gennem rørene, og olien kom efter alt at dømme fra de to oliventræer som profeten så ved siden af lampestanderen. — Zak 4:2, 3, 12.

Gennem den herliggjorte Jesus Kristus gav Jehova Gud apostelen Johannes et syn hvori han så „syv guldlampestandere, og midt iblandt lampestanderne én ligesom en menneskesøn“. Denne menneskesøn, som ifølge beskrivelsen viser sig at være Jesus Kristus, forklarede Johannes at lampestanderne betød syv menigheder. (Åb 1:1, 12, 13, 20) Disse lampestandere i synet var sandsynligvis som den der stod i teltboligen og oplyste den så præsterne kunne udføre deres pligter  der. At de er et symbol på menigheder, stemmer med Jesu ord til dem der er indviede tjenere for Gud: „I er verdens lys.“ (Mt 5:14) Som den der „vandrer midt iblandt de syv guldlampestandere“, fører han tilsyn med hele deres virksomhed som lysbærere. — Åb 2:1.

I sin vejledning til menigheden i Efesus advarede Jesus den om at han ville fjerne lampestanderen fra dens plads hvis ikke menigheden ændrede sind. Dette betød uden tvivl at den ikke længere ville blive brugt til at sprede sandhedens lys i det område, og at dens lys ville gå ud. — Åb 2:1-5; jf. Mt 6:22, 23.

Det sidste sted hvor der tales om lampestandere i Bibelen, har nogen lighed med det Zakarias så i sit syn. „To vidner“ som skulle profetere klædt i sæk, symboliseredes ved „de to oliventræer og de to lampestandere“. — Åb 11:3, 4.

[Illustrationer på side 121]

På jødiske afbildninger af templets lampestander (til højre: på en søjle; ovenfor: på et synagogegulv) har fodstykket en helt anden form end den der ses på Titusbuen