Bibelen nævner forskellige arbejder der hørte landbruget til, men beskriver ikke nøjere de redskaber der blev brugt til dyrkning af jorden. Afbildninger af landbrugsredskaber på ægyptiske monumenter samt eksemplarer der er fremdraget ved arkæologiske fund i Ægypten og Palæstina, kan imidlertid udfylde vor viden i den retning. Hertil kommer at der er stor lighed mellem de simple landbrugsredskaber der stadig er i brug nogle steder i Ægypten og Palæstina.

Beskæreknive nævnes specielt i Bibelen i forbindelse med beskæring af vinstokkene. (Es 18:5) Da der i Bibelen tales om at omdanne spyd til beskæreknive og beskæreknive til lanser, har dette redskab muligvis bestået af et skarpt, knivlignende blad som var fastgjort til et håndtag og har lignet en segl. — Es 2:4; Joel 3:10.

Forken, som blev brugt ved kornrensning (Es 30:24; Jer 15:7), ligesom i nyere tid, var sandsynligvis lavet af træ og forsynet med flere let buede grene.

Hakken blev uden tvivl brugt til at løsne jorden og fjerne rødder og sten med. Den var blandt de redskaber som israelitterne på Sauls tid måtte tage ned til filistrene for at få slebet. (1Sa 13:20, 21) Man har fundet hakker, forsynet med bronze- og jernhoved, der har stor lighed med vor tids ryddehakker.

Harven nævnes ikke i Bibelen, men arbejdet med at harve nævnes som forskelligt fra at pløje. (Job 39:10; Es 28:24; Ho 10:11) Den moderne harves vigtigste opgave består i at løsne, findele og jævne jorden, men den bruges også til at fjerne ukrudt og tildække sædefrøet med. I gammel tid var harven muligvis et tungt bræt eller en ujævn træstamme der blev trukket hen over den pløjede jord for at sønderbryde jordklumper og jævne jorden.

 Kasteskovle, sandsynligvis lavet af træ, blev brugt til at kaste det tærskede korn op i luften med så vinden kunne blæse strået og avnerne bort. — Mt 3:12.

Lugejern blev brugt til at rense jorden for ukrudt og muligvis også til at løsne og findele jorden med. I nogle profetier nævnes det specielt at man brugte lugejern i vingårdene. — Es 5:5, 6; 7:23-25.

Den simple træplov, som stadig bruges visse steder i Bibelens lande, har kun ændret sig lidt i tidens løb, hvilket en sammenligning med afbildninger af plove på gamle monumenter og lertavler vil vise. Ploven var ikke forsynet med hjul og var heller ikke beregnet på at skulle vende jorden; den lavede blot en fure i overfladen på 8-10 cm’s dybde. Bortset fra plovjernet var den lavet af træ. (Jf. 1Sa 13:20; 1Kg 19:19, 21; Es 2:4.) En stok hvortil plovjernet var fastgjort, udgjorde plovens hoveddel. De plov„jern“ man har fundet ved udgravninger i Israel, er af kobber og bronze og bærer som regel vidnesbyrd om slitage i form af mange skår og hak. — Se PLØJNING.

Segl brugte man hovedsagelig når man høstede kornet på marken, men Bibelen taler også om at gå i gang med seglen i forbindelse med vinhøsten. (Joel 3:13; Åb 14:18) De segle man har fundet i Israel, er let krummede. Nogle eksemplarer består af afhuggede flintspåner som man har stykket sammen og fastgjort med beg eller asfalt i en ramme af enten træ eller ben. Man har også fundet seglblade af jern, og disse var fastgjort til håndtaget ved hjælp af nitter, en tap eller en ring.

Tærskeslæden var beregnet på at skulle skille kernerne fra aksene. Det redskab man brugte i gammel tid, ligner uden tvivl de to typer man stadig kan se anvendt nogle steder i Bibelens lande i dag. Den ene består af en række træplanker der er føjet sammen ved siden af hinanden, og som fortil bøjer opad og bagud. På undersiden er den forsynet med skarpe sten eller knive. (Jf. 1Kr 21:23; Job 41:30; Es 41:15.) Kusken står på slæden for at give den vægt. Den anden type har et sæde til kusken, og den består af en lav, firkantet vognramme hvori der sidder to eller tre parallelle tromler som er forsynet med jernbånd. — Jf. Es 28:27, 28.