(Libʹna) [af en rod der betyder „hvid“, el. muligvis: „storakstræ“].

1. Et sted hvor israelitterne slog lejr i ørkenen. Dets beliggenhed kendes ikke. — 4Mo 33:20, 21.

2. En kana’anæisk kongeby som blev indtaget af Josua før erobringen af Lakisj. (Jos 10:29-32, 39; 12:15) Libna var en af de byer i Judas stammeområde som „Arons sønner“ fik. (Jos 15:21, 42; 21:13; 1Kr 6:57) Århundreder senere boede kong Josias’ svigerfader i Libna. — 2Kg 23:31; 24:18; Jer 52:1.

I det 10. århundrede, samtidig med at edomitterne gjorde oprør mod kong Joram af Juda, gjorde Libna også oprør. (2Kg 8:22; 2Kr 21:10) I 732 f.v.t. brød assyrerkongen Sankeribs hær op fra Lakisj og slog lejr uden for Libna. Han havde sendt en mindre hærafdeling fra Lakisj til Jerusalem for at true denne by. Mens assyrerne befandt sig ved Libna, fik de melding om at Ætiopiens konge, Tirhaka, var draget ud for at kæmpe imod dem. For at fremskynde Jerusalems overgivelse sendte Sankerib for anden gang sendebud af sted til kong Ezekias af Juda, denne gang med et trusselsbrev. Kort efter slog Jehovas engel 185.000 mand ihjel i den assyriske hær, der øjensynlig stadig lå lejret ved Libna. — 2Kg 19:8-35; Es 37:8-36.

Nogle har ment at Libna muligvis kunne identificeres med Tell es-Safi. Da der er tungtvejende vidnesbyrd som taler for at Tell es-Safi er identisk med fortidens Gat, er nutidige forskere imidlertid mere tilbøjelige til at identificere Libna med Tell Bornat (Tel Burna), der ligger ca. 8 km nordnordøst for Lakisj.