Garn og stof som er lavet af hør. (2Mo 25:4; Dom 15:14) Hos hebræerne var de fleste klæder lavet af enten uld eller linned. (3Mo 13:47; Ord 31:13, 22; Ho 2:5, 9) Ifølge Moseloven måtte israelitterne ikke blande de to slags garn i ikkepræstelige klæder. (5Mo 22:11) Man fremstillede også andre ting af linned, for eksempel bælter (Jer 13:1) og sejl. (Ez 27:7) Israelitterne fremstillede deres eget linned, men importerede også en del fra Ægypten. — Ord 7:16.

Der var forskellige kvaliteter; der tales for eksempel i Bibelen også om „fint linned“. (Ez 16:10; 27:16) Velhavende mennesker, konger og mænd i høje regeringsembeder bar linnedklæder af en meget fin kvalitet. (1Mo 41:42; 1Kr 15:27; Est 8:15; Lu 16:19) Den rige Josef fra Arimatæa svøbte Jesu døde legeme i rent, fint linned. — Mt 27:57-59.

Israelitiske kvinder spandt fint linnedgarn som blev brugt til fremstilling af de ti teltduge til teltboligen, forhænget som adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste, afskærmningen til teltboligens indgang, forgårdens omhæng og afskærmningen til dens port. (2Mo 35:25; 36:8, 35, 37; 38:16, 18) Der blev brugt fint tvundet linnedgarn til ypperstepræstens bælte, efod og brystskjold. (2Mo 39:2, 3, 5, 8) Desuden blev der lavet kjortler af fint linned til præsterne. (2Mo 39:27-29) Til helligdommens forhæng og de hellige klæder ser det ud til at man overvejende brugte linned, mens det farvede uldgarn og guldtrådene blev broderet på som dekoration. — 2Mo 35:35; 38:23.

Brugt billedligt. Babylon den Store skildres som klædt i fint linned, purpur og skarlagen, her et billede på luksus. (Åb 18:16) Men om det fine linned som Kristi brud er klædt i, siges der at det står for „de helliges retfærdige handlinger“. De himmelske hære er ligeledes klædt i hvidt, rent, fint linned, et tegn på at de fører krig med retfærdighed. — Åb 19:8, 11, 14; se også Da 10:5; Åb 15:6; se HØR.