Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lo-Ruhama

Lo-Ruhama

(Lo-Ruhaʹma) [der er ikke blevet vist hende barmhjertighed].

En pige født af Gomer, Hoseas’ hustru. Jehova befalede profeten at give barnet dette navn fordi Han „ikke mere [ville] vise Israels hus barmhjertighed“. Derved gav Gud udtryk for at han havde forkastet Israel som folk betragtet. (Ho 1:6-8) Om Jizre’els fødsel blev der sagt at Gomer „fødte ham [Hoseas] en søn“, men om Lo-Ruhamas fødsel siges der blot at Gomer „blev . . . gravid igen og fødte en datter“, uden at der henvises til Hoseas. Skønt det ikke nævnes direkte i beretningen, mener nogle at Lo-Ruhama har været en følge af Gomers utugt og ikke var Hoseas’ barn. (Ho 1:2, 3) I Hoseas 2:1, 23 hentydes der til den symbolske betydning af hendes navn.