Det hebraiske ord misjpatʹ er 75 steder oversat med „lovbud“. Andre gengivelser er „retskendelse“, „ret“, „dom“, „retsbestemmelse“ m.fl. (2Mo 28:15; 2Sa 8:15; 1Kg 3:16-28; 10:9; 2Kg 25:6; 2Kr 19:8-10) Som Israels Dommer, Lovgiver og Konge (Es 33:22) gav Jehova Gud sit folk en omfattende lovsamling. Hans lovbud dannede grundlag for afgørelsen af sager vedrørende både enkeltpersoner og folkets indre og ydre anliggender. — Se DOMSTOL; LOV; RETSSAG.

Mange af disse lovbud blev givet til Israels folk på Sinaj Bjerg. (Ne 9:13) Til tider opstod der imidlertid situationer som krævede særlige afgørelser og dermed nye lovbud. Da manassitten Zelofhad for eksempel udelukkende efterlod sig døtre, opstod der tvivl om hvorvidt de skulle have en arvelod. Jehova traf da en afgørelse der løste problemet og samtidig afstak retningslinjerne for behandling af lignende sager senere hen. (4Mo 27:1-11; 36:1-12; se også 3Mo 24:10-16.) Tilsvarende dannede et lovbud indført af David om fordeling af krigsbytte præcedens for senere tilfælde. — 1Sa 30:23-25.

Ved at foreskrive dødsstraf for visse almindelige, men yderst skadelige handlinger adskilte Guds lovbud sig fra samtidens hedenske nationers love. Israels nabofolk tolererede sodomi, homoseksuelle handlinger, blodskam og andre perversiteter som skadede deres mentale, fysiske og åndelige velfærd. (3Mo 18:6-30; 20:10-23) Hvis Jehovas lovbud blev adlydt, ville de hæve Israels folk til et højere stade. Med Jehovas velsignelse ville Israels absolutte lydighed mod hans lovbud være til åbenbar gavn for folket og ville få andre folkeslag til at sige: „Denne store nation er virkelig et víst og forstandigt folk.“ (5Mo 4:4-6) Eftersom disse lovbud var en velsignelse for Israel (3Mo 25:18, 19; 5Mo 4:1; 7:12-15; 30:16), er det ikke overraskende at salmisten bad om at måtte lære Jehovas domme. (Sl 119:108) Han værdsatte dem så højt at han priste Jehova for dem syv gange om dagen (Sl 119:164) og endda stod op ved midnat for at takke ham. — Sl 119:62.

Skønt Moselovens lovbud var gode, retfærdige og hellige, tjente de blot som en opdrager der ledte til Kristus, og Lovpagten blev erstattet af den nye pagt. (Ro 7:12; Ga 3:24; He 8:7-13) Det  kan derfor forventes at lydighed mod de bud og lovbud der er knyttet til den nye pagt, vil resultere i langt større velsignelser end dem det kødelige Israel erfarede under Moseloven. — Joh 13:34, 35; 1Kor 6:9-11; 1Pe 1:14, 15, 22, 23; 2:9, 10; 1Jo 5:3.