I De Hebraiske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen gengives tillægsordet chasīdhʹ med „loyal“, „den loyale“ eller „den der viser loyal hengivenhed“. (5Mo 33:8; Sl 18:25, fdn.) I andre bibeloversættelser gengives det med „trofast“, „nådig“, „from“ og lignende. Navneordet chæʹsædh, der forekommer 245 gange i De Hebraiske Skrifter, er afledt af verbalroden chasadhʹ, der betyder „at handle loyalt (el.: med loyal hengivenhed)“. Det indeholder ikke blot tanken om en venlig hensyntagen eller godhed der udspringer af kærlighed, men er også forbundet med troskab, solidaritet og loyalitet. Det er en venlighed eller godhed der i hengivenhed eller kærlighed knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået. Ifølge Theological Dictionary of the Old Testament er chæʹsædh „aktiv, udadvendt og vedvarende. . . . [Chæʹsædh] betegner ikke blot en holdning hos et menneske, men også de gerninger der udspringer af denne holdning. Der er tale om gerninger til bevarelse eller beskyttelse af liv; eller indgriben til gavn for nogle der er ramt af ulykke eller er i nød. Disse gerninger er et udtryk for venskab eller gudsfrygt. [Chæʹsædh] jager efter det der er godt, og ikke det der er ondt.“ (Redigeret af G. J. Botterweck og H. Ringgren, 1986, bd. 5, s. 51) Chæʹsædh gengives derfor i Ny Verden-Oversættelsen med „loyal hengivenhed“ og i nogle tilfælde med „loyalitet“. Det kunne også oversættes med „loyal kærlighed“. I flertal kan det gengives med „udtryk for loyal hengivenhed“, „beviser på loyal hengivenhed“, eller „al den loyale hengivenhed“. — Sl 25:6, fdn.; Es 55:3, fdn.

 I De Græske Skrifter bruges navneordet hosioʹtēs og tillægsordet hoʹsios i næsten samme betydning. Disse ord indeholder tanken om hellighed, retfærdighed, fromhed og gudsfrygt; det at man omhyggeligt opfylder alle sine forpligtelser over for Gud. Det indebærer at man har et godt forhold til Gud.

Der synes ikke at være noget dansk ord som nøjagtigt udtrykker den fulde betydning af de hebraiske og græske ord, men gengivelserne „loyal hengivenhed“ og „loyalitet“ er tæt på at have samme betydningsindhold. De bibelske begrebers fulde betydning fremgår af den sammenhæng hvori de anvendes i Bibelen.

Jehovas loyale hengivenhed. Loyal hengivenhed er en dyrebar egenskab som Jehova Gud udviser og har behag i, og han lader den komme til udtryk i alle sine handlinger over for menneskene. (Sl 36:7; 62:12; Mik 7:18) Hvis dette ikke var tilfældet, ville menneskene for længst være gået til grunde. (Kl 3:22) Da Moses gik i forbøn for de opsætsige israelitter, kunne han derfor appellere til Jehova om at tilgive dem både for sit store navns skyld og fordi han er en Gud der viser loyal hengivenhed. — 4Mo 14:13-19.

Jehovas loyalitet viser sig ved at han er ubrydeligt loyal over for dem der tjener ham, og at han handler sandt og retfærdigt, selv over for sine fjender. Der siges om ham: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal?“ (Åb 15:3, 4) Fordi Jehovas loyalitet over for ret og retfærdighed samt hans kærlighed til sit folk får ham til at eksekvere de nødvendige domme, følte en engel sig bevæget til at sige: „Retfærdig er du, du som er og som var, den Loyale, fordi du har afsagt disse kendelser.“ — Åb 16:5; jf. Sl 145:17.

Jehova viser sin loyale hengivenhed, eller loyale kærlighed, på forskellige måder og under forskellige omstændigheder, for eksempel når han udfrier nogen eller bevarer dem i live (Sl 6:4; 119:88, 159), når han værner og beskytter (Sl 40:11; 61:7; 143:12), og når han yder hjælp og lindring under vanskeligheder (Rut 1:8; 2:20; Sl 31:16, 21). Som følge af Jehovas loyale hengivenhed kan den der har syndet, blive bragt på fode igen (Sl 25:7); man kan blive styrket og holdt oppe (Sl 94:18; 117:2), og Guds udvalgte kan vente hjælp (Sl 44:26). I forbindelse med Lot (1Mo 19:18-22), Abraham (Mik 7:20) og Josef (1Mo 39:21) viste Gud i særlig grad sin loyale hengivenhed. Den var også tydelig ved udvælgelsen af en hustru til Isak. — 1Mo 24:12-14, 27.

Jehova viser stor loyal hengivenhed og loyalitet i forbindelse med sine pagter. (5Mo 7:9) På grund af den pagt han havde indgået med sin ven Abraham, var han i århundreder langmodig og barmhjertig over for Israels nation. (2Kg 13:23) Gennem sin profet Jeremias appellerede han til Israel: „’Vend om, du troløse Israel,’ lyder Jehovas udsagn. ’Jeg vil ikke lade mit ansigt være mørkt af vrede mod jer, for jeg er loyal.’“ (Jer 3:12) Han viste nationen stor loyal hengivenhed da den blev dannet. (2Mo 15:13; 5Mo 7:9, 12) Det samme gjorde han i Davids tilfælde (2Sa 7:15; 1Kg 3:6; Sl 18:50), over for Ezra og dem der var med ham (Ezr 7:28; 9:9), og ligeledes mod „tusinder“ andre. (2Mo 34:7; Jer 32:18) Som en bekræftelse af rigspagten med David fortsatte Jehova med at vise loyal hengivenhed selv efter Jesu død, idet han oprejste ’sin loyale’ og derved opfyldte profetien: „Jeg vil give jer de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David.“ — Sl 16:10; Apg 13:34; Es 55:3.

De der er loyale mod Jehova, kan fuldt ud stole på ham. I en bøn om hjælp sagde David til ham: „Mod den loyale handler du loyalt; mod den uangribelige kriger handler du uangribeligt.“ (2Sa 22:26) David appellerede til folket om at vende sig bort fra det onde og gøre det gode, „for,“ som han sagde, „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ — Sl 37:27, 28.

De der er loyale mod Jehova, kan regne med at han holder sig nær til dem og hjælper dem lige til afslutningen af deres trofaste livsløb, og de kan føle sig fuldstændig trygge da de ved at han ikke glemmer dem uanset hvilken situation der opstår. Han vogter deres vej. (Ord 2:8) Han beskytter deres sjæl eller liv. — Sl 97:10.

Det er denne loyale hengivenhed hos Jehova der drager mennesker til ham. (Jer 31:3) De sætter deres lid til den (Sl 13:5; 52:8), knytter deres håb til den (Sl 33:18, 22), beder om den (Sl 51:1; 85:7; 90:14; 109:26; 119:41) og finder trøst ved den (Sl 119:76). De takker også Jehova for hans loyale hengivenhed (Sl 107:8, 15, 21, 31), velsigner og priser ham for den (Sl 66:20; 115:1; 138:2) og fortæller andre om den (Sl 92:2). Ligesom David bør de aldrig forsøge at holde den skjult (Sl 40:10), for den er god (Sl 69:16; 109:21) og en kilde til stor glæde. (Sl 31:7) Ja, Guds loyale hengivenhed er som en behagelig sti man kan vandre ad. — Sl 25:10.

I andre skriftsteder fremhæves det hvor stor eller rig Jehovas loyalitet, eller loyale hengivenhed,  er (4Mo 14:19; Sl 5:7; 69:13; Jon 4:2), og at den er varig. (1Kg 8:23) Den når til himmelen (Sl 36:5; 57:10; 103:11; 108:4), den fylder jorden (Sl 33:5; 119:64), den udstrækkes til tusind generationer (5Mo 7:9), og den varer evindelig (1Kr 16:34, 41; Sl 89:2; Es 54:8, 10; Jer 33:11). I Salme 136 indeholder alle 26 vers udtrykket ’Jehovas loyale hengivenhed varer evindelig’.

Denne vidunderlige egenskab hos Jehova, hans loyale hengivenhed, forbindes ofte med andre af hans storslåede egenskaber — hans barmhjertighed, nåde, sandhed, villighed til at tilgive, fred, ret og retfærdighed. — 2Mo 34:6; Ne 9:17; Sl 85:10; 89:14; Jer 9:24.

Jesus Kristus. Jesus Kristus fortjente frem for nogen at blive betegnet som Guds „loyale“. Da han var på jorden, var det ham en kilde til styrke at vide at Guds loyale tjeners sjæl ifølge profetien ikke skulle efterlades i Sheol. (Sl 16:10) På pinsedagen i år 33 møntede apostelen Peter denne profeti på Jesus idet han sagde: „[David] forudså . . . og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse. Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.“ (Apg 2:25-28, 31, 32; jf. Apg 13:32-37.) I The Expositor’s Greek Testament hedder det i en kommentar til Apostelgerninger 2:27 at det hebraiske ord chasīdhʹ (som anvendes i Salme 16:10) „ikke blot betegner en der er from og gudfrygtig, men også en der er genstand for Jehovas loyale hengivenhed“. — Redigeret af W. R. Nicoll, 1967, bd. II.

Menneskers loyale hengivenhed. Af det foregående fremgår det at de der ønsker at opnå Guds godkendelse, må ’elske loyal hengivenhed’ og ’vise hinanden loyal hengivenhed og barmhjertighed’. (Mik 6:8; Zak 7:9) Der siges i Ordsprogene at „det attråværdige hos et menneske er dets loyale hengivenhed“, og at de der lægger denne egenskab for dagen, ’handler vel mod deres sjæl’. (Ord 19:22; 11:17) Jehova huskede og fandt behag i den loyale hengivenhed Israel viste i sin ungdom. (Jer 2:2) Men da denne omsorg for andre blev „som morgenskyer og som dug der tidligt forsvinder“, var han ikke længere tilfreds, for det var loyal hengivenhed han havde behag i, og ikke slagtoffer. (Ho 6:4, 6) Eftersom israelitterne ikke viste loyal hengivenhed, blev de sat i rette, og denne irettesættelse var i virkeligheden et udtryk for loyal hengivenhed fra Guds side. (Ho 4:1; Sl 141:5) Israelitterne blev også tilskyndet til at vende om til Gud ved at tage vare på loyal hengivenhed og ret. (Ho 12:6) Vil man finde yndest i Guds og menneskers øjne, må man til enhver tid lægge disse egenskaber for dagen. — Job 6:14; Ord 3:3, 4.

Der nævnes mange situationer i Bibelen hvor enkeltpersoner har vist loyal hengivenhed mod andre. Sara viste for eksempel loyal hengivenhed mod sin mand ved at sige at han var hendes broder, hvilket var en beskyttelse for ham mens de befandt sig i et fjendtligt område. (1Mo 20:13) Jakob bad Josef vise ham loyal hengivenhed ved at love ikke at begrave ham i Ægypten. (1Mo 47:29; 50:12, 13) Rahab bad israelitterne vise hende loyal hengivenhed ved at bevare hendes husstand i live, ligesom hun havde beskyttet de israelitiske spioner. (Jos 2:12, 13) Boaz roste Rut for at hun havde vist loyal hengivenhed (Rut 3:10), og Jonatan bad David vise ham og hans hus loyal hengivenhed. — 1Sa 20:14, 15; 2Sa 9:3-7.

Der kan være forskellige anledninger og motiver til at vise loyal hengivenhed. Da nogle tilbød at handle loyalt mod en mand fra byen Betel, var det fordi de ventede en tjeneste af ham til gengæld. (Dom 1:22-25) Det kunne også ske at en som havde gjort en anden en tjeneste, bad denne om siden hen til gengæld at vise ham loyal hengivenhed fordi han selv befandt sig i en vanskelig situation. (1Mo 40:12-15) Undertiden glemte nogle imidlertid at gengælde den godhed der var vist dem. (1Mo 40:23; Dom 8:35) Som det fremgår af ordsproget, er der mange som udråber deres loyale hengivenhed, men kun få som pålideligt lægger den for dagen når det kommer til stykket. (Ord 20:6) Saul og David huskede begge den loyale hengivenhed andre havde vist (1Sa 15:6, 7; 2Sa 2:5, 6), og det lader til at Israels konger var kendt for at vise loyal hengivenhed (1Kg 20:31), måske i sammenligning med de hedenske herskere. Ved en lejlighed blev Davids loyale hengivenhed imidlertid afvist da man tog fejl af hans motiver. — 2Sa 10:2-4.

Gud kræver loyalitet af sine tjenere. Jehova kræver at hans tjenere er loyale. De skal efterligne ham. (Ef 5:1) Apostelen Paulus tilskynder de kristne til at „iføre [sig] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Ef 4:24) Idet han anbefaler dem at bede i menigheden, siger han: „Derfor ønsker jeg at mændene på ethvert sted fortsat beder, idet de opløfter loyale hænder, uden vrede og diskussioner.“ (1Ti 2:8) Loyalitet er en af de egenskaber der må kendetegne en mand for at han kan varetage et tilsynshverv i Guds menighed. — Tit 1:8.

Paulus skriver at Moseloven ikke blev givet til retfærdige, men til ugudelige, dem som blandt andet manglede loyal hengivenhed. (1Ti 1:9) Det græske ord anoʹsios, der her er gengivet med „mangler loyal hengivenhed“, har også betydningen „illoyal“. — 2Ti 3:2.