(Lyʹdia).

Denne kvinde og hendes husstand var blandt de første i Europa der tog imod kristendommen som følge af apostelen Paulus’ tjeneste i Filippi omkring år 50. Hun havde oprindelig boet i Tyatira, en by i Lilleasien der  var kendt for sine farverier. Efter at være flyttet til Filippi i Makedonien levede hun af at sælge purpur, enten farvestoffet eller klæder og stoffer som var farvet med det. Det ser ud til at hun selv forestod sin husstand (der kan have indbefattet tjenere og trælle); det vil sige at hun formentlig var enke eller ugift. — Apg 16:14, 15.

Eftersom der siges at hun „dyrkede Gud“, var hun sandsynligvis jødisk proselyt. Det er muligt at der kun var få jøder og ingen synagoge i Filippi siden hun og andre gudfrygtige kvinder på sabbatsdagen samledes ved en flod uden for byen. Da Paulus forkyndte for disse kvinder, lyttede Lydia opmærksomt. Efter at hun og hendes husstand var blevet døbt, bønfaldt hun Paulus og hans rejsefæller om at blive nogen tid hos hende idet hun sagde: „Hvis I har bedømt mig til at være trofast mod Jehova, så tag ind i mit hus og bliv dér.“ En så velment gæstfrihed kunne de simpelt hen ikke afslå. Paulus’ rejsefælle Lukas, der skrev Apostelgerninger, tilføjer: „Hun ligefrem pressede os.“ — Apg 16:11-15.

Da Paulus og Silas senere var blevet løsladt fra fængselet, gik de igen til Lydias hjem. Dér opmuntrede de brødrene, hvorefter de tog bort fra Filippi. — Apg 16:36-40.

Det var måske på grund af — eller i det mindste delvis på grund af — Lydias gæstfrihed at Paulus skrev følgende til filipperne: „Jeg takker altid min Gud hver gang jeg nævner jer i hver af mine bønner for jer alle, idet jeg fremsiger min bøn med glæde, på grund af det bidrag I har ydet til den gode nyhed fra den første dag og indtil dette øjeblik.“ — Flp 1:3-5.