Betegnelsen for det første musikinstrument der nævnes i Bibelen. (1Mo 4:21, JB, JPS85, Mo, NV, Ro, RS) Det hebraiske ord kinnōrʹ gengives i nogle oversættelser med „harpe“ (DA31) eller „citer“ (DA92). Omkring halvdelen af de 42 steder hvor kinnōrʹ forekommer i Bibelen, gengav oversætterne af Septuaginta det hebraiske ord med det græske kithaʹra. Kithaʹra var et instrument der lignede lyren (gr.: lyʹra), men havde et mere fladt resonanslegeme. I De Kristne Græske Skrifter gengiver de fleste nyere oversættelser kithaʹra med „harpe“. (1Kor 14:7; Åb 5:8) Afbildninger på ægyptiske monumenter viser at oldtidens strengeinstrumenter var meget varierede i stil, udformning og antal strenge. I betragtning heraf har nogle fremsat den teori at kinnōrʹ måske var en fællesbetegnelse for ethvert instrument der havde lyrens grundlæggende kendetegn.

Det eneste man med sikkerhed kan udlede om kinnōrʹ af De Hebraiske Skrifter, er at det var et transportabelt og forholdsvis let instrument eftersom det kunne bruges i et processionstog og endog af en prostitueret der syngende gik rundt i en by. (1Sa 10:5; 2Sa 6:5; Es 23:15, 16) Nogle var fremstillet af „almugtræ“. (1Kg 10:12) Strengene kan have været lavet af fåretarme, men måske brugte man også spundne plantefibre.

David, som selv var „dygtig til at spille på lyre (kinnōrʹ)“ (1Sa 16:16, 23), gav dette instrument en fremtrædende placering sammen med ’harpen’ (neʹvæl) i det orkester der senere spillede i Salomons tempel. (1Kr 25:1; 2Kr 29:25) Dengang Nehemias indviede Jerusalems mur, kunne man fryde sig over musik fra harper og lyrer. (Ne 12:27) Eftersom lyren blev opfattet som et ’lifligt’ instrument med en ’glad lyd’, hørte man den ikke i tider med dom og straf. (Sl 81:2; Es 24:8, 9; Ez 26:13) Under landflygtigheden i Babylon hængte israelitterne deres lyrer i poplerne fordi de var for bedrøvede til at spille på dem. — Sl 137:1, 2.

Da man ikke med sikkerhed kan fastslå hvilket instrument der menes med kinnōrʹ, og heller ikke med neʹvæl, vil ethvert forsøg på at bestemme forskellen mellem dem være spekulativt. Første  Krønikebog 15:20, 21 nævner „harper [nevalīmʹ (flertal)] stemt til Alamot“ og „lyrer [kinnorōthʹ (flertal)] stemt til Sjeminit“. Hvis „Alamot“ betegner et højere toneområde og „Sjeminit“ et dybere, kunne man måske udlede heraf at kinnōrʹ var det største af instrumenterne og havde det dybeste register. På den anden side kunne man også udlede det modsatte (og det gør de fleste), nemlig at Alamot og Sjeminit specielt nævnes for at vise at instrumenterne ikke var stemt som de plejede at være. Det eneste man kan sige med sikkerhed, er at begge instrumenter kunne bæres af dem der spillede på dem.

I Daniel 3:5, 7, 10, 15 bruges det aramaiske ord sabbekha’ʹ, der gengives med „harpe“ (Bu, DA92, NV), „lyre“ (JPS85), „trigon“ (AT, JB, RS) og „sambuca“ (Da). Nogle forskere mener at ordet betegner et lille, trekantet og firstrenget instrument med en lys tone. — Se HARPE.