Dette ord bruges i Esajas 14:12 (NV, Ro, Yg) som en betegnelse for „Babylons konge“. (Es 14:4) Det hebraiske ord kommer af en verbalrod som betyder „at skinne“, „at lyse“. (Job 29:3) Gengivelsen „Lucifer“ (KJ, Da) stammer fra den latinske Vulgata.

Ifølge profetien sagde ’den lysende’ i sit hjerte: „Op over Guds stjerner hæver jeg min trone, og jeg sætter mig på mødebjerget.“ (Es 14:13) Det fremgår af Bibelen at „mødebjerget“ er Zions Bjerg. (Se MØDEBJERGET.) Eftersom stjerner kan sigte til konger (4Mo 24:17; Åb 22:16), må „Guds stjerner“ være kongerne af Davids slægt som regerede fra Zions Bjerg. „Babylons konge“ (eller det babyloniske dynasti) afspejlede Satans, denne tingenes ordnings guds, indstilling og viste at han stræbte efter at hæve sin trone „op over Guds stjerner“ ved at gøre kongerne i Davids slægt til vasalfyrster for til sidst at afsætte dem. I datidens verden var „Babylons konge“ som en klart lysende stjerne og kunne derfor kaldes ’den lysende’.