Størrelsen af de måle- og vægtenheder der anvendtes af hebræerne, kan bestemmes på grundlag af arkæologiske vidnesbyrd samt Bibelen og andre gamle skrifter.

Længdemål. Ved længdemål gik hebræerne ud fra menneskelegemet. Eftersom forholdet mellem de enkelte legemsdeles mål kan bestemmes, er det muligt at fastslå hvordan de  forskellige længdemål der nævnes i Bibelen, forholder sig til hinanden; og på grundlag af arkæologiske vidnesbyrd, som tyder på at en alen svarer til ca. 44,5 cm, er det muligt at tillægge disse længdemål en tilnærmet nutidig værdi. (Se ALEN.) De hebraiske længdemåls indbyrdes forhold og deres nutidige værdi er som angivet i skemaet på side 370.

Længdemål

—

—

Nutidig værdi

1 fingersbred

= ¹/₄ håndsbred

1,85 cm

1 håndsbred

= 4 fingersbredder

7,4 cm

1 spand (fingerspand)

= 3 håndsbredder

22,2 cm

1 alen

= 2 spand

44,5 cm

1 lang alen*

= 7 håndsbredder

51,8 cm

1 kort alen

—

38 cm

1 stok (målestok)

= 6 alen

2,67 m

1 lang stok

= 6 lange alen

3,11 m

* Muligvis det samme som en „alen efter gammelt mål“ i 2Kr 3:3.

Der hersker nogen usikkerhed med hensyn til længdemålet goʹmædh, der kun nævnes i Dommerne 3:16 i forbindelse med længden af Ehuds sværd. En del bibeloversættelser gengiver det med „alen“. (GD, Ka, JB, NV, Ro, RS) Nogle forskere mener at en goʹmædh betegner en kort alen, der stort set svarer til afstanden fra albuen til den knyttede hånds knoer. Det vil sige ca. 38 cm. — Li, NE.

Andre længdemål som nævnes i Bibelen, er favn (1,8 m), stadie (185 m) og mil (sandsynligvis den romerske mil, som svarer til 1479,5 m). I forbindelse med en vejstrækning bruges tit ordet „dagsrejse“. (1Mo 31:23; 2Mo 3:18; 4Mo 10:33; 33:8) En dagsrejse var måske 32 km eller mere, mens en sabbatsrejse efter alt at dømme har været ca. 1 km. — Mt 24:20; Apg 1:12; se FAVN II; MIL; REJSE; STADIE.

Rummål. På grundlag af potteskår som bærer betegnelsen „bat“ skrevet med gammelhebraiske bogstaver, har man anslået at en bat svarede til ca. 22 liter. I nedenstående skemaer er rummålene for tørre og flydende varer udregnet i forhold til batmålet. Hvor de indbyrdes målforhold ikke er nævnt i Bibelen, er de hentet fra andre gamle skriftlige kilder. — Se BAT; HIN; HOMER; KAB; KOR; LOG; OMER; SEA.

Rummål (tørre varer)

—

—

Nutidig værdi

1 kab

= 4 log

1,22 l

1 omer

= 1⁴/₅ kab

2,2 l

1 sea

= 3¹/₃ omer

7,33 l

1 efa

= 3 sea

22 l

1 homer

= 10 efa

220 l

Rummål (flydende varer)

—

—

Nutidig værdi

1 log

= ¹/₄ kab

0,31 l

1 kab

= 4 log

1,22 l

1 hin

= 3 kab

3,67 l

1 bat

= 6 hin

22 l

1 kor

= 10 bat

220 l

Andre mål for tørre og flydende varer. Det hebraiske ord ‛issarōnʹ, „en tiendedel“, betød ofte en tiendedel efa. (2Mo 29:40; 3Mo 14:10; 23:13, 17; 4Mo 15:4) Ifølge Targum Jonatan er de „seks mål byg“ (ordr.: „seks byg“) der nævnes i Rut 3:15, seks seamål. På grundlag af Misjna og Vulgata mener man at det hebraiske udtryk leʹthækh betegner en halv homer. (Ho 3:2; DA92; DA31, fdn.; GD, fdn.; NV; Bava Mezia 6:5, fdn. og appendix II, D, oversat til engelsk af H. Danby) De græske udtryk metrētēsʹ (der forekommer i flertal i Johannes 2:6 og er gengivet med „mål“) og baʹtos (der forekommer i flertal i Lukas 16:6) sidestilles af nogle med det hebraiske batmål. Den græske choiʹnix menes at svare til godt en liter. — Åb 6:5, 6, fdn.

Vægt. Arkæologiske fund tyder på at en sekel vejede ca. 11,4 g. Med dette som udgangspunkt er størrelsen af de hebraiske vægtenheder og deres omtrentlige nutidige værdi angivet i følgende skema:

Vægt

—

—

Nutidig værdi

1 gera

= 1⁄20 sekel

0,57 g

1 beka (halv sekel)

= 10 gera

5,7 g

1 sekel

= 2 beka

11,4 g

1 mine

= 50 sekel

570 g

1 talent

= 60 miner

34,2 kg

Det græske ord liʹtra ansættes i regelen som svarende til det romerske pund (327 g). Minen i De Kristne Græske Skrifter regnes til 100 drakmer. (Se DRAKME.) Det vil sige at den græske mine vejede 340 g og den græske talent 20,4 kg. — Se MINE; MØNT; SEKEL; TALENT; VÆGT.

Flademål. Hebræerne angav størrelsen af en jordlod ved den mængde såsæd den blev  tilsået med. (3Mo 27:16; 1Kg 18:32) Det hebraiske ord tsæʹmædh, der ordret betyder „spand“ (Dom 19:3; 1Sa 11:7; 1Kg 19:19), bruges som et flademål til at betegne det areal som et spand okser kunne pløje på en dag. (1Sa 14:14, fdn.) Sandsynligvis var arealet noget mindre end en tønde land, der er på godt 0,5 ha. Ordet iugerum, som bruges i den latinske Vulgata, svarer til et areal på 0,25 ha.

[Illustration på side 371]

Et sæt hebraiske vægtlodder med inskriptioner