Et udtryk der bruges både om Moses’ telt (2Mo 33:7) og om den hellige teltbolig i ørkenen. (2Mo 39:32, 40; 40:2, 6, 7, 22, 24, 26, 29, 30, 32, 34, 35) Før teltboligen blev rejst, tjente Moses’ telt en tid som foreløbig helligdom. Skysøjlen som repræsenterede Jehovas tilstedeværelse, dalede ned og stod „ved“ (sandsynligvis foran) indgangen til teltet hver gang Moses gik ind i det, og Jehova talte med ham dér. Grunden til at det blev kaldt et „mødetelt“, var åbenbart at det tjente som det sted hvor man kunne ’mødes med’ og rådspørge Jehova. (2Mo 33:7-11) Det var åbenbart af samme årsag at den hellige teltbolig omtaltes som et „mødetelt“. — Se TELTBOLIG.