Kogning, stegning og bagning blev i almindelighed anset for at være kvindernes opgave i den hebraiske husholdning, men ved visse lejligheder var det mændene der tilberedte måltiderne. (1Mo 18:6-8; 27:3-9, 14, 30, 31; 1Sa 8:13; 2Sa 13:8) Så længe hebræerne boede i telte, foregik det meste af madlavningen sandsynligvis udendørs. Da de bosatte sig i Kana’an og begyndte at bo i stenhuse, blev en del af maden tilberedt indendørs, især i dårligt vejr. (Dom 6:19; 2Sa 13:7-11) Det største arbejde blev lagt i aftensmåltidet, som var dagens hovedmåltid. (Lu 14:12; Åb 3:20) Der kunne ikke tilberedes noget på den ugentlige sabbatsdag, for Loven forbød endog at man tændte ild. — 2Mo 35:3.

Hebræerne benyttede forskellige redskaber i forbindelse med madlavningen. Der var håndkværnen, som blev betjent af husets kvinder. (5Mo 24:6; Mt 24:41; se KVÆRN.) Til krydderier eller mindre mængder af korn anvendte man morter og støder. (4Mo 11:8; se MORTER.) Brøddej blev æltet i et dejtrug (2Mo 12:34) og bagt på et ildsted eller i en ovn. — 2Mo 8:3; 1Kr 9:31.

Ved tabernaklet og senere ved templet anvendtes gafler. (2Mo 27:3; 2Kr 4:16) Det nævnes at præsterne benyttede en tregrenet gaffel. (1Sa 2:12-14) Det er muligt at man i husholdningen benyttede en tilsvarende gaffel til at tage kødet op af gryden med. Der var forskellige slags knive som man skar kødet i stykker med under tilberedningen. Bibelen siger imidlertid ikke noget om at man brugte kniv og gaffel når man spiste.

Kogekarrene var for det meste lavet af ler, skønt der også fandtes nogle som var af kobber; disse nævnes specielt i forbindelse med helligdommen. (3Mo 6:28) I den almindelige husholdning anvendtes runde beholdere, gryder, af meget forskellig størrelse. På ægyptiske gravmalerier er afbildet bronzegryder med ben, og det var muligvis sådanne kogekar israelitterne i ørkenen tænkte på da de beklagede sig og henviste til at de „sad ved kødgryderne“ i Ægypten. (2Mo 16:3) Det hebraiske ord der er gengivet med ’gryder’ i denne passage, betegner i almindelighed den brede og flade gryde som man kunne bruge til at vaske i (Sl 60:8) eller koge mad i. (2Kg 4:38-41; Ez 24:3-5) Disse gryder fandtes i forskellige størrelser fra de normale på ca. 30 cm i diameter op til meget store eksemplarer. Oprindelig havde disse relativt flade gryder ingen hanke, men på et tidspunkt efter rigets deling begyndte man i Israel at anvende en type med to hanke.

Der er også fundet kogekar med en smal åbning og med en eller to hanke. De var mere eller mindre kugleformede og målte fra 10 til 35 cm i diameter.

Israelitterne havde også fedtgryder (eller pander) og bageplader, som ofte blev anvendt ved tilberedningen af kornofrene. (3Mo 2:5, 7; 7:9; 1Kr 23:29) I Gezer er der fundet bageplader af keramik med små fordybninger, meget lig vor tids vaffeljern. Man brugte også bageplader af jern. — Ez 4:1-3; se også BAGER, BAGNING.

Gryder omtales undertiden billedligt i Bibelen. Før sin ødelæggelse i 607 f.v.t. blev Jerusalem sammenlignet med en gryde, og dens indbyggere med kødet deri. — Ez 11:1-12; 24:6-14; se også KAR.