(Malʹkam) [deres konge].

1. En benjaminit; søn af Sjaharajim og hans hustru Hodesj. — 1Kr 8:1, 8, 9.

2. Den mest fremtrædende af ammonitternes guder. (2Sa 12:30; 1Kr 20:1, 2; Jer 49:1, 3) Muligvis den samme som Milkom, Molek og Molok. (1Kg 11:5, 7; Apg 7:43) I den masoretiske tekst adskiller kun de hebraiske vokalpunkter navnet Malkam fra navnet Milkom, „ammonitternes afskyelighed“. (1Kg 11:5) I strid med den befaling der blev givet i Josua 23:7, begyndte jøderne at sværge ved Malkam. (Zef 1:5) Det må afgøres ud fra sammenhængen hvornår det hebraiske ord skal gengives med Malkam eller med „deres konge“. — Am 1:15; se MOLEK.