Et henrettelsesredskab som det Jesus Kristus blev pælfæstet på. (Mt 27:32-40; Mr 15:21-30; Lu 23:26; Joh 19:17-19, 25)  På klassisk græsk betegner ordet staurosʹ, der er gengivet med „marterpæl“ i Ny Verden-Oversættelsen, først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe, og der er intet som tyder på at de kristne bibelskribenter brugte det om en pæl med en tværbjælke. — Se PÆLFÆSTELSE; Int, s. 1149-1151.

I bogen The Non-Christian Cross af John Denham Parsons siges der: „Der er ikke en eneste sætning i nogen af de talrige skrifter der udgør Det Nye Testamente, som på originalsproget græsk bærer så meget som et indirekte vidnesbyrd om at den stauros der blev brugt i Jesu tilfælde, var andet end en almindelig stauros; og endnu mindre om at den bestod, ikke af ét stykke tømmer, men af to stykker naglet sammen så de dannede et kors. . . . det er ikke så lidt vildledende at vore lærere oversætter ordet stauros med ’kors’ når de gengiver kirkens græske skrifter på vort modersmål, og at de støtter en sådan fremgangsmåde ved i vore leksika at angive betydningen af stauros som ’kors’ uden omhyggeligt at forklare at det i hvert fald ikke var ordets primære betydning på apostlenes tid, og at det ikke blev dets primære betydning før langt senere, og at det da — hvis det overhovedet var tilfældet — kun skete fordi det af en eller anden grund, trods mangel på bevis, formodedes at den særlige stauros Jesus blev henrettet på, havde denne særlige form.“ — London 1896, s. 23, 24.

Hvorfor Jesus måtte dø på en pæl. Da Jehova gav israelitterne sin lov, forpligtede de sig til at overholde den. (2Mo 24:3) Som efterkommere af synderen Adam var de imidlertid ikke i stand til at gøre dette til fuldkommenhed. Af den grund kom de under Lovens forbandelse. For at de kunne blive løst fra denne særlige forbandelse, måtte Jesus hænges på en pæl som en forbryder der var forbandet. Herom skrev apostelen Paulus: „Alle de som stoler på lovgerninger er nemlig under forbandelse, for der står skrevet: ’Forbandet er enhver som ikke forbliver i alle de ting der står skrevet i skriftrullen med loven for at gøre dem.’ . . . Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved at blive en forbandelse i stedet for os, for der står skrevet: ’Forbandet er enhver som er hængt på en pæl.’“ — Ga 3:10-13.

Brugt billedligt. Ordet „marterpæl“ står undertiden for de lidelser, den skam eller de pinsler man udsættes for som en Jesu Kristi discipel. Som Jesus sagde: „Den der ikke tager sin marterpæl og følger efter mig, er mig ikke værdig.“ (Mt 10:38; 16:24; Mr 8:34; Lu 9:23; 14:27) Udtrykket bruges også til at betegne Jesu død på pælen, som har åbnet mulighed for løskøbelse fra synden og forligelse med Gud. — 1Kor 1:17, 18.

Jesu død på marterpælen var grundlaget for at ophæve Moseloven, der havde adskilt jøder fra ikkejøder. Derfor kunne de to parter — ved at tage imod den forligelse Jesu død havde skabt mulighed for — blive „ét legeme“ og blive forligt med Gud „ved marterpælen“. (Ef 2:11-16; Kol 1:20; 2:13, 14) Dette viste sig at blive en snublesten for mange jøder da de insisterede på at man måtte omskæres og overholde Moseloven for at opnå Guds godkendelse. Derfor skrev apostelen Paulus: „Brødre, hvis jeg stadig forkynder omskærelse, hvorfor bliver jeg så stadig forfulgt? Så er marterpælen jo fjernet som snublesten.“ (Ga 5:11) „Det er alle dem som ønsker at tage sig godt ud i kødet der prøver at tvinge jer til at blive omskåret, blot for at de ikke skal blive forfulgt på grund af Messias’, Jesu, marterpæl. Måtte det aldrig ske at jeg skulle rose mig, undtagen af vor Herre Jesu Kristi marterpæl, ved hvem verden er blevet pælfæstet for mig og jeg for verden.“ (Ga 6:12, 14) Paulus blev forfulgt af jøderne fordi han bekendte at Jesu død på marterpælen var det eneste grundlag for frelse. Og som følge af denne bekendelse var verden blevet for ham som noget der var pælfæstet, fordømt, eller dødt, mens verden på sin side nærede had til ham, som til en forbryder der var hængt på en pæl.

De der tog imod kristendommen, men senere begyndte at leve umoralsk, viste sig at være „fjender af Messias’ marterpæl“. (Flp 3:18, 19) Deres handlinger afslørede at de ikke værdsatte de goder som Jesu død på marterpælen havde udvirket. De ’trådte på Guds søn’ og ’regnede pagtens blod hvormed de var blevet helliget, for at være af almindelig værdi’. — He 10:29.