Det bløde og fedtrige væv der udfylder hulrummene i de fleste knogler. Der er to slags knoglemarv, den gule og den røde. Hos voksne mennesker er de lange, runde knogler fyldt med den gule, eller inaktive, marv, der næsten udelukkende består af fedtvæv, mens de flade knogler, det vil sige knoglerne i kraniet, ribbenene, brystbenet og bækkenknoglerne, indeholder rød, eller aktiv, marv. Den røde knoglemarv spiller en vigtig rolle for bloddannelsen. Den producerer de røde blodlegemer, som er iltbærende, blodpladerne, der sætter blodet i stand til at koagulere, og en stor del af de hvide blodlegemer, hvis vigtigste opgave er at bekæmpe infektion. Som bloddannende organ har knoglemarven direkte indflydelse på personens helbred og  livskraft. En sund og velnæret person fremstilles derfor meget rammende i Jobs Bog (21:24) som en hvis „knoglemarv er saftig“.

Israelitterne anvendte åbenbart dyrs knoglemarv som fødemiddel. (Jf. Mik 3:2, 3.) Da den indeholder meget protein, fedt og jern, har den stor næringsværdi. Det festmåltid Jehova bereder for alle folkeslagene, indbefatter derfor meget passende i symbolsk forstand „marvfulde retter der er rige på olie“. — Es 25:6.

I Hebræerne 4:12 sammenlignes „Guds ord“ med et våben der er skarpere end noget tveægget sværd og kan trænge helt ind til den enkeltes tanker og motiver ved så at sige at skære ind til marven, det inderste af knoglerne.