En der er beskæftiget med det praktiske arbejde på et skib; en sømand. (1Kg 9:26, 27; Ez 27:8, 9; Åb 18:17-19) I oldtiden var matrosernes liv farefuldt. På et stormpisket hav var de så godt som hjælpeløse. Salmisten skrev: „Deres sjæl mister modet på grund af ulykken. De tumler rundt og raver som en beruset, ja, al deres visdom forvirres. Så råber de til Jehova om hjælp i deres kval.“ — Sl 107:26-28.

I Apostelgerninger 27:15-19 findes en levende skildring af de forholdsregler matroserne tog under et stormvejr. Jollen, der normalt blev slæbt bag efter skibet og øjensynlig tjente som redningsbåd når det var nødvendigt, blev hejset om bord. Skibet blev undersurret med „hjælpemidler“, det vil sige reb eller kæder som blev lagt rundt om skibets skrog og fastgjort på dækket. Sejlene, muligvis blot storsejlet, blev firet ned. Og for at lette skibet og øge dets flydeevne kastede man en del af lasten over bord. — Jf. Jon 1:5; Apg 27:38; se SKIB.