Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Medad

Medad

(Meʹdad).

En af de 70 mænd af Israels ældste som blev udvalgt til at hjælpe Moses under ørkenvandringen. Eldad og Medad gik ikke til mødeteltet sammen med de andre, men „de var blandt dem der var optegnet“. Da Jehova tog noget af den ånd bort der var over Moses, og lagde den på hver af de 70 ældste, kom ånden også over dem, og de kom i profetisk henrykkelse i lejren. (4Mo 11:16, 17, 24-26) Josua syntes at man burde standse Medad og Eldad, men Moses sagde: „Er du skinsyg på mine vegne? Gid hele Jehovas folk var profeter, for så ville Jehova lægge sin ånd på dem!“ — 4Mo 11:27-29.