En medhustru var en hustru af anden rang; hun betegnes i nogle tilfælde slet og ret som hustru. Det lader til at medhustruerne var trælkvinder, hvilket kunne være enten (1) en hebraisk pige der var blevet solgt af sin fader (2Mo 21:7-9), (2) en udenlandsk trælkvinde der var blevet købt eller (3) en udenlandsk pige der var blevet taget til fange i krig. (5Mo 21:10-14) I nogle tilfælde kunne medhustruen være den frie hustrus trælkvinde eller tjenestepige. Sådan var det for eksempel i Hagars, Bilhas og Zilpas tilfælde. — 1Mo 16:3, 4; 30:3-13; Dom 8:31; 9:18.

De hebraiske mænd havde medhustruer før Lovpagten blev indført, og med Lovpagten blev ordningen lovfæstet og underlagt faste bestemmelser, idet både hustruernes og medhustruernes rettigheder blev beskyttet. (2Mo 21:7-11; 5Mo 21:14-17) Medhustruerne havde ikke de samme rettigheder i husstanden som ægtehustruen, og manden kunne både have flere ægtehustruer og flere medhustruer. (1Kg 11:3; 2Kr 11:21) Hvis hustruen var ufrugtbar, kunne hun give manden sin tjenestepige som medhustru, og  det barn medhustruen fødte, blev da betragtet som den frie hustrus barn. (1Mo 16:2; 30:3) Medhustruernes sønner blev betragtet som ægtefødte og var arveberettigede. — 1Mo 49:16-21; jf. 30:3-12.

Eftersom en afdød konges hustruer og medhustruer efter orientalsk skik kun blev givet til hans lovligt indsatte efterfølger, forsøgte Davids søn Absalom groft respektløst over for sin fader at forstærke sit krav på kongedømmet ved at have omgang med sin faders ti medhustruer. (2Sa 16:21, 22) Efter at Salomon var blevet konge, henvendte hans ældre broder Adonija, der allerede havde forsøgt at tilrive sig tronen, sig til hans moder, Batseba, og sagde: „Du ved at kongemagten ville være blevet min,“ og bad hende derpå om at anmode Salomon om at lade ham få sjunemitten Abisjag, der åbenbart var blevet betragtet som Davids hustru eller medhustru. Salomon svarede vredt: „Bed også om kongedømmet til ham,“ og beordrede Adonija dræbt, idet han udlagde Adonijas anmodning som et forsøg på at opnå kongemagten. — 1Kg 1:5-7; 2:13-25.

Først på Jesu tid genindførte Gud den oprindelige monogame norm for ægteskabet som han havde sat i Edens have, men i mellemtiden beskyttede han medhustruens stilling ved lovgivning. Medhustruer bidrog naturligvis til en hurtigere befolkningstilvækst i Israel. — Mt 19:5, 6; 1Kor 7:2; 1Ti 3:2; se ÆGTESKAB (Polygami).

Brugt billedligt. Apostelen Paulus fremstiller Jehova som gift med en fri kvinde, „det Jerusalem som er oventil“, de åndsavlede kristnes „moder“, ligesom Abraham var gift med den frie kvinde Sara. Han sammenligner endvidere Jehovas forhold til Israels nation, repræsenteret ved hovedstaden Jerusalem, med forholdet til en medhustru. I kraft af Lovpagten var Jehova ’gift’ med Jerusalem som med en ’tjenestepige’, en ’medhustru’, svarende til Abrahams forhold til tjenestepigen og medhustruen Hagar. — Ga 4:22-29; jf. Es 54:1-6.