(Meʹne).

Det første ord i et kryptisk budskab der mirakuløst blev skrevet på den kalkede væg i kong Belsazzars festsal i Babylon om natten den 5. oktober 539 f.v.t. (efter den gregorianske kalender), umiddelbart før byen blev indtaget af mederne og perserne. Ifølge Daniel, som ved Jehovas kraft blev i stand til at læse skriften og tyde den, stod der: „MENE, MENE, TEKEL og PARSIN.“ (Da 5:25) Teksten bestod øjensynlig kun af konsonanter og måtte først vokaliseres rigtigt og derpå tydes. Selve ordene betyder ordret: „En mine, en mine, en sekel og halve sekler.“

Daniel indledte tydningen med disse ord: „Dette er tydningen af ordet: MENE, Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det.“ (Da 5:26) Allerede  denne del af budskabet skulle have sagt kong Belsazzar hvordan det stod til. Jehova havde tidligere afsat den mægtige Nebukadnezar, som havde haft større magt end Belsazzar, og ville derfor også være i stand til at afkorte Belsazzars og hans fader og medregents, Nabonids, herredømme. Jehova kunne bringe dynastiet til ophør. Ordet „MENE“ forekom to gange i teksten, måske fordi budskabet gjaldt begge herskere i det babyloniske rige på det tidspunkt, både Nabonid og Belsazzar. Men da Daniel tydede teksten, nævnte han kun „MENE“ én gang, muligvis fordi kun Belsazzar var til stede.

Bibelen oplyser ikke hvorfor ingen af Babylons vismænd var i stand til at læse skriften. (Da 5:8) Det skyldtes måske at budskabet var kryptisk, at de ikke kunne tyde selve skriften, eller at de ikke kendte det sprog budskabet var affattet på.