HEN imod slutningen af det 1. århundrede e.v.t. viste den opstandne Jesus Kristus at han nærede stor interesse for sine salvede disciple på jorden. Han gjorde det ved at lade den aldrende apostel Johannes skrive breve til „de syv menigheder som [var] i provinsen Asien“. (Åb 1:1-4) Det var breve med tiltrængte opmuntringer, råd og advarsler.

De fleste af de byer hvor disse menigheder var, findes i dag kun som ruiner. Men ruinerne vidner om at det der blev skrevet, var knyttet til virkelige steder, begivenheder og personer. Af endnu større interesse er det imidlertid at budskaberne peger frem til forhold der på et senere tidspunkt ville eksistere i den kristne menighed.

[Kort på side 945]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Pergamum

Tyatira

Sardes

Smyrna

Filadelfia

Efesus

Laodikea

Patmos

[Illustration på side 945]

Ruiner i Efesus. Nogle af de kristne i denne materialistiske by havde mistet deres oprindelige kærlighed til Jehova

[Illustration på side 945]

Rekonstruktion af Zeusalteret i Pergamum. De kristne i Pergamum blev prøvet med hensyn til deres gudsdyrkelse. De kunne kun tilbede én Gud, Jehova

 [Illustration på side 946]

Smyrna (som nu kaldes Izmir). Her blev de kristne kastet i fængsel, men blev opfordret til ikke at være bange. I Filadelfia (som lå i bunden af en lang dal der førte mod vest til Smyrna) havde de kristne allerede vist udholdenhed, men blev tilskyndet til fortsat at stå fast

[Illustration på side 946]

Tyatira (som nu kaldes Akhisar). Nogle af de kristne i Tyatira som ellers gjorde gode gerninger, lod sig tåbeligt forlede til umoralitet

[Illustration på side 946]

Sardes. Ikke alle de kristne i denne by var åndeligt levende

[Illustration på side 946]

Laodikea. De kristne i denne by blev irettesat fordi de var blevet lunkne — ligesom det vand der nåede frem til byen gennem dens akvædukt