(Meʹrab) [af en rod der betyder „at blive mange (talrige)“].

Den ældste af kong Sauls to døtre. (1Sa 14:49) Saul havde åbenbart lovet at bortgifte en af dem til den mand der  besejrede Goliat (1Sa 17:25), og muligvis derfor tilbød han David Merab til hustru. David havde efter sit møde med Goliat handlet med stor indsigt og opnået så gode resultater i kampene mod filistrene at Saul „gruede for ham“, mens hele Israel og Juda elskede ham. (1Sa 18:15, 16) Da Saul lovede at give ham Merab til hustru, opmuntrede han ham derfor til at fortsætte med at være en brav kriger, men han tænkte ved sig selv: „Lad ikke min hånd ramme ham, men lad filistrenes hånd ramme ham.“ Han håbede med andre ord at David ville falde i kampen. David tøvede ydmygt med at modtage tilbudet om at blive kongens svigersøn. Det endte med at Saul svigtede sit løfte, og Merab blev ikke Davids hustru. Der siges i beretningen at den yngste datter, Mikal, var „forelsket i David“, hvilket måske antyder at Merab ikke var det. I hvert fald gik det sådan at da „Sauls datter Merab skulle gives til David, var hun blevet givet til meholatitten Adriel som hustru“. — 1Sa 18:17-20.

Merab fødte Adriel fem sønner. David overgav senere disse sønner og to andre medlemmer af Sauls hus til gibeonitterne, som dræbte dem alle syv, hvorved der blev skaffet soning for Sauls forsøg på at udrydde gibeonitterne. — 2Sa 21:1-10.

Merabs sønner opdraget af hendes søster. Ifølge den masoretiske tekst tales der i 2 Samuel 21:8 om „Sauls datter Mikals fem sønner, dem hun fødte Adriel“. Men ifølge 2 Samuel 6:23 døde Mikal barnløs. Det ser ud til at nogle skriftlærde har forsøgt at løse denne vanskelighed ved at sætte Merabs navn i stedet for Mikals i 2 Samuel 21:8. Den græske Septuaginta (Lagardes udgave) og to hebraiske håndskrifter har nemlig „Merab“ i dette vers. Der findes imidlertid en traditionel forklaring på denne passage, sådan som den er gengivet i næsten alle hebraiske håndskrifter, og den går ud på følgende:

Mikals søster, Merab, var Adriels hustru og fødte ham de fem omtalte sønner. Men da Merab døde tidligt, påtog hendes søster, Mikal, der var blevet forskudt af David og var barnløs, sig at opdrage, eller opfostre, de fem drenge. Derfor blev de omtalt som Mikals børn i stedet for Merabs. I overensstemmelse med denne opfattelse af teksten i 2 Samuel 21:8 siger Isaac Leesers oversættelse derfor: „Sauls datter Mikals fem sønner, som hun havde opdraget for Adriel,“ og siger i en fodnote hertil: „Mikal var Davids hustru; men børnene var Merabs, Sauls ældste datters, og blev sandsynligvis opdraget af hendes søster.“ I targumerne står der: „Merabs fem sønner (som Mikal, Sauls datter, opdrog), dem hun fødte.“ Andre faktorer, som ikke er åbenbaret i Bibelen, kan også have haft indflydelse på den måde stedet er formuleret på.