Meremot
(Meʹremot).
1. Et af de overhoveder for præsterne som drog med Zerubbabel fra Babylon til Jerusalem i 537 f.v.t. (Ne 12:1-7) Et præsteligt fædrenehus af næste generation som bærer navnet „Merajot“, stammede muligvis fra Meremot. (Ne 12:15) Navnene ligner hinanden en del på hebraisk.
2. En søn af Urija; en fremtrædende præst på Ezras og Nehemias’ tid. Da Ezra og en jødisk rest i 468 f.v.t. kom til Jerusalem fra Babylon, var Meremot blandt de præster som fik til opgave at tage vare på „sølvet og guldet og redskaberne“ der var blevet afvejet i Jehovas hus. (Ezr 8:31-34) Meremot var en efterkommer af Hakkoz. Nogle af Hakkoz’ efterkommere kunne ikke dokumentere deres afstamning, men dette gjaldt åbenbart ikke Meremots gren af slægten eftersom Meremot udførte præstetjeneste. Han var også med til at restaurere Jerusalems mur under Nehemias’ ledelse. — Ezr 2:61, 62; Ne 3:3, 4, 21.
3. En præst — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som var med til at besegle den „bindende aftale“ der blev indgået på Nehemias’ tid. — Ne 9:38–10:5.
4. En israelit, en „af Banis sønner“, blandt dem der havde taget sig fremmede hustruer, men sendte dem bort „sammen med sønnerne“ på Ezras foranledning. — Ezr 10:25, 34, 36, 44.