(Meʹrodak-Balʹadan) [fra babylonisk; betyder „Marduk har givet en søn“].

„Bal’adans søn“, Babylons konge, som sendte et brev og en gave til kong Ezekias af Juda da denne var kommet sig af sin sygdom. (Es 39:1) Han kaldes „Berodak-Bal’adan“ i 2 Kongebog 20:12. Forskellen menes at være opstået ved en afskriverfejl eller i et forsøg på at translitterere en akkadisk konsonant med en lyd der ligger et sted mellem „m“ og „b“.

Merodak-Bal’adan kaldes „Marduk-apla-iddina“ i assyriske og babyloniske kileskriftdokumenter, der beskriver ham som hersker over den kaldæiske provins Bit Jakin i sumpområdet ved Den Persiske Bugts nordkyst, syd for Babylon. Han hævder at han er af kongelig æt, og angiver at kong Eriba-Marduk af Babylon (der skal have levet i begyndelsen af det 8. årh. f.v.t.) var en af hans forfædre. — Iraq, London 1953, bd. XV, s. 124.

Tiglat-Pileser III, hvis regering overlappede kong Akaz af Judas (761-746 f.v.t.), nævner Merodak-Bal’adan som hersker over en kaldæisk stamme der hyldede ham under et assyrisk felttog mod Babylon.

Sender en delegation til Ezekias. Merodak-Bal’adan siges at være draget ind i Babylon og at have udråbt sig selv til konge samtidig med at Sargon II satte sig på Assyriens trone. Merodak-Bal’adan gjorde dette med elamitternes støtte, og skønt Sargon inden længe søgte at fordrive ham fra Babylon, lykkedes det kaldæeren at bevare sin stilling i omkring 12 år ifølge Den Babyloniske Kongeliste. Det var måske i denne periode han sendte sine udsendinge til kong Ezekias af Juda, enten i dennes 14. regeringsår (732 f.v.t.) eller kort tid derefter. Nogle, deriblandt den jødiske historiker Josefus, mener at den interesse Merodak-Bal’adan viste for Ezekias’ helbred, ikke blot var en formssag, men  at hans egentlige hensigt var at opnå Juda riges støtte, sammen med Elams, i en koalition mod Assyrien. I hvert fald fordømte profeten Esajas i stærke vendinger at Ezekias havde vist kaldæerens udsendinge det kongelige skatkammer og våbenarsenal (2Kg 20:13), for det ville med sikkerhed føre til at Juda til sidst blev erobret af Babylon. — Es 39:2-7.

Besejret af Assyrien. Hen imod slutningen af Merodak-Bal’adans styre, som strakte sig over ca. 12 år, besejrede assyrerne Elam, hvorved Babylons konge mistede sin vigtigste støtte. Derefter blev han angrebet og tvunget til at flygte fra Babylon. Men selv om han måtte opgive Babylon, ser det ud til at han fastholdt sin stilling som hersker over Bit Jakin. Ifølge Den Babyloniske Kongeliste havde „Mardukaplaiddin“ en ny regeringsperiode på ni måneder (Polyhistor siger seks måneder) som Babylons konge i det andet år efter Sargons død. Der er almindelig enighed om at det er den samme konge som har gjort et nyt forsøg på at bemægtige sig tronen i Babylon. Man bør dog lægge mærke til at han i babyloniske indskrifter i denne sammenhæng kaldes „Mardukaplaiddin, født i Habi“, mens han i forbindelse med den tidligere regeringsperiode kaldes „Mardukaplaiddin, [af] dynastiet fra landet ved havet“. (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 272) Denne anden regeringsperiode var meget kort, for assyrerkongen Sankerib besatte hurtigt Babylon, og Merodak-Bal’adan måtte søge tilflugt i Elam, hvor hans ambitiøse karriere øjensynlig sluttede. Trods Merodak-Bal’adans nederlag blev kaldæerne senere det dominerende folk i det babyloniske rige.

[Illustration på side 275]

Merodak-Bal’adan skænker en embedsmand et stykke jord. Kong Ezekias modtog udsendinge fra Merodak-Bal’adan