(Meʹrom) [højt (ophøjet) sted].

Det sted hvor de forenede kana’anæiske styrker under Jabin, kongen i Hazor, slog lejr før Josua besejrede dem. I betragtning af at Josua fik anvisninger fra Gud om at han skulle brænde stridsvognene og skære hestenes haser over, var det sandsynligvis første gang israelitterne stod over for kana’anæere der var udstyret med heste og stridsvogne. — Jos 11:1-9.

Yohanan Aharoni giver følgende forklaring: „’Meroms vand’ må være byen Meroms vandkilde, hvor de kana’anæiske styrker samlede sig. Merom kendes både fra ægyptiske kilder fra det 2. årtusind . . . og fra Tiglat-Pileser III’s beretning om hans ekspedition til Galilæa . . . Merom identificeres almindeligvis med Meron ved foden af Djebel Djarmaq, men da der ikke ligger en ruinhøj som kan sættes i forbindelse med Merom på dette sted, er en identifikation med et sted lidt længere mod nord at foretrække. Byens navn er muligvis bevaret i Djebel Marun og Marun er-Ras, og man kan overveje om stedet skal identificeres med Tell el-Khirbeh, en af de store kana’anæiske ruinhøje i den sydlige del af det kana’anæiske Øvre Galilæa. Fra Hazor er der 10-12 km i fugleflugtslinje til begge de foreslåede steder.“ — The Land of the Bible, oversat til engelsk og redigeret af A. Rainey, 1979, s. 225, 226.