(Mikʹmas) [forvaret [dvs. skjult] sted].

Et sted der identificeres med nutidens Mukhmas, som ligger på en høj ca. 600 m over havet, omkring 11 km nordnordøst for Jerusalem. Det ligger nord for Wadi Suweinit (Nahal Mikhmas), som menes at være „passet ved Mikmas“. (1Sa 13:23) Wadi Suweinit mødes med andre wadier fra sydvest og nordvest og strækker sig fra Efraims bjerge til Jordandalen.

Uden tvivl som en forberedelse til at befri Israel for filistrene udvalgte kong Saul en styrke på 3000 mand. Af disse lejrede 2000 sig sammen med ham i Mikmas og i Betels bjergland, mens de andre tog opstilling sammen med hans søn Jonatan i Gibea. Senere slog Jonatan filistrenes garnison i det nærliggende Geba („Gibea“, Vg). Filistrene iværksatte en gengældelsesaktion ved at mønstre en stor hær med vogne og ryttere og tvang øjensynlig Saul til at trække sig tilbage fra Mikmas til Gilgal. Hårdt presset af filistrene skjulte mange israelitter sig i kløfter og huler; andre søgte tilflugt øst for Jordan. Saul angav senere dette som grund til at han ikke i lydighed havde ventet på at Samuel kom og bragte brændofferet. For denne formastelighed blev han irettesat af Samuel. Derefter drog han til Jonatan i Geba med en styrke som var reduceret til 600 mand. (1Sa 13:1-16) Ifølge 1 Samuel 14:2 overførte Saul åbenbart sin lejr til Migron nær ved Gibea.

Jonatan indleder slaget der driver filistrene på flugt. Da tre grupper af plyndrende filistre drog ud fra deres lejr i Mikmas og en filisterforpost rykkede ud til „passet ved Mikmas“, besluttede Jonatan at fjerne denne trussel. (1Sa 13:16-23) For at gøre det måtte han krydse passet, som (hvis det er Wadi Suweinit) øst for Geba (Jaba‛) danner en dyb kløft med næsten lodrette sider. Et sted hvor Wadi Suweinit danner en skarp krumning, rejser der sig to iøjnefaldende høje med stejle skrænter. De er måske de „klippefremspring“ som kaldes Bozez og Sene, hvis kanter kan være blevet afrundet af erosionen gennem de sidste 3000 år. (1Sa 14:1-7) Det ville være praktisk taget umuligt for en fremmed at finde vej gennem labyrinten af høje, tuer og klippestykker i wadien. Men Jonatan, der var opvokset i Benjamins område, var åbenbart godt kendt her. Mens hans fader lå lejret i Mikmas og han selv i Geba, havde han uden tvivl gentagne gange haft lejlighed til at orientere sig i terrænet.

Jonatan og hans våbendrager gik frem mod Mikmas og viste sig for filistrenes forpost. Da filistrene fik øje på dem, råbte de: „Kom herop, så skal vi lære jer noget!“ Jonatan kravlede da på alle fire op gennem den smalle passage til filistrenes forpost, fulgt af sin våbendrager. Over en strækning på ca. halvdelen af det areal man med et okseforspand kan pløje på en dag, slog de omkring 20 filistre ihjel. — 1Sa 14:8, 11-14, fdn.

Et jordskælv som blev fremkaldt af Gud, og som Sauls vagtposter kunne mærke, skabte forvirring i filistrenes lejr. Da Saul og hans mænd ankom, havde mange af filistrene slået hinanden ihjel i forvirringen, og resten var flygtet. Sauls hær, som nu sandsynligvis var udstyret med filistrenes efterladte våben fundet på stedet, satte efter de flygtende fjender. Sammen med de israelitter der havde søgt skjul, og dem der havde  stillet sig på filistrenes side, „slog de filistrene fra Mikmas til Ajjalon“. — 1Sa 14:15-23, 31.

Ifølge 1 Samuel 13:5 rådede filistrenes styrker ved Mikmas over 30.000 stridsvogne. Det er et langt større antal end det man havde i adskillige andre militære operationer (jf. Dom 4:13; 2Kr 12:2, 3; 14:9), og det er svært at forestille sig hvordan så mange krigsvogne har kunnet anvendes i bjergrigt terræn. Af den grund betragter man almindeligvis tallet 30.000 som en afskriverfejl her. Den syriske Pesjitta og Lagardes udgave af den græske Septuaginta siger 3000, og adskillige bibeloversættelser gør det samme. (Bu, DA92, AT, JB) Også endnu lavere tal har været foreslået.

Flere hundrede år senere nævnes Mikmas i Esajas’ profeti som det sted hvor den assyriske erobrer ville ’deponere sit tros’. (Es 10:24, 28) Da israelitterne vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon i 537 f.v.t., blev Mikmas øjensynlig igen beboet af benjaminitter. — Ezr 2:1, 2, 27; Ne 7:31; 11:31.