(Mizʹpa), Mizpe (Mizʹpe) [vagttårn].

1. Et område beboet af hivvitter, beliggende neden for Hermons Bjerg og kendt som „Mizpas land“. (Jos 11:3) En del af dette område, måske det hele, blev muligvis også kaldt „Mizpesletten“. (Jos 11:8) „Mizpas land“ var måske identisk med området omkring Banyas (Cæsarea Filippi) syd for Hermons Bjerg eller med sletten øst for Hermons Bjerg langs Wadi et-Teim.

2. En judæisk by i Sjefela. (Jos 15:33, 38) Der er imidlertid tvivl om dens nøjagtige beliggenhed. Nogle mener at den kan identificeres med Khirbet Safiyeh, der ligger ca. 9 km syd for fortidens Azeka.

3. En by i Benjamins område. (Jos 18:26, 28) Nogle identificerer den med Nebi Samwil (ca. 8 km nordvest for Jerusalem), men de fleste mener at den er identisk med Tell en-Nasbeh (ca. 12 km nord for Jerusalem). Visse arkæologiske fund synes at tyde på at identificeringen med Tell en-Nasbeh er korrekt. Man har for eksempel fundet krukkehanke præget med hvad nogle forskere antager er de tre hebraiske bogstaver der svarer til m-s-p — måske en kortform af Mizpa.

Det var i Mizpa at alle Israels væbnede mænd samledes og besluttede at straffe dem der havde begået en alvorlig sædelighedsforbrydelse i Gibea i Benjamin. Da benjaminitterne nægtede at udlevere de skyldige i byen, udbrød der krig. Til sidst var Benjamins stamme næsten udryddet. Kun 600 våbenføre mænd undslap. (Dom 20:1-48) Israelitterne havde i Mizpa svoret at de ikke ville bortgifte deres døtre til benjaminitterne. (Dom 21:1) Efter slaget måtte de derfor  træffe særlige foranstaltninger til at bevare Benjamins stamme i live. En af disse var at de gav benjaminitterne 400 unge jomfruer fra Jabesj i Gilead. Resten af denne bys indbyggere var blevet udryddet fordi ingen af dem var kommet til Mizpa for at deltage i kampen mod Benjamin. — Dom 21:5-12.

På et senere tidspunkt i historien samlede profeten Samuel hele Israel i Mizpa og bad for det, og folket fastede og bekendte sine synder. Da filistrene hørte at israelitterne var samlet i Mizpa, udnyttede de situationen til at angribe dem. Men Jehova spredte forvirring blandt fjenderne, og israelitterne besejrede dem. Åbenbart til minde om denne gudgivne sejr rejste Samuel en sten mellem Mizpa og Jesjana og kaldte den Eben-Ezer (der betyder „hjælpens sten“). Samuel fortsatte med at virke som dommer for Israel, og han foretog hvert år en rundrejse til Betel, Gilgal og Mizpa. (1Sa 7:5-16) Senere, i 1117 f.v.t., var der igen en sammenkomst i Mizpa, hvor Samuel præsenterede Saul som Israels første konge. — 1Sa 10:17-25.

I det 10. århundrede f.v.t. forstærkede kong Asa af Juda Mizpa med materialer fra byen Rama, som kong Basja af Israel havde måttet forlade. (1Kg 15:20-22; 2Kr 16:4-6) Ca. tre hundrede år senere, i 607 f.v.t., indsatte kong Nebukadnezar Gedalja som statholder over de jøder der var blevet tilbage i Judas land efter Jerusalems ødelæggelse. Gedalja varetog sit embede fra Mizpa. Profeten Jeremias slog sig også ned her, og det samme gjorde alle de øverster for kampstyrkerne som havde overlevet, og andre jøder som var blevet spredt. Skønt Gedalja var blevet advaret, var han ikke forsigtig og blev myrdet i Mizpa. De kaldæere og jøder der var hos ham, blev ligeledes slået ihjel. Derefter blev også 70 mænd som kom på besøg, dræbt. Morderne, der blev anført af Netanjas søn Jisjmael, tog resten af folket til fange. Da Jisjmael blev indhentet af Kareas søn Johanan, flygtede han med otte mand, men fangerne blev befriet og senere ført til Ægypten. — 2Kg 25:23-26; Jer 40:5–41:18.

Efter landflygtigheden i Babylon deltog mænd fra Mizpa, sammen med deres fyrster Sjallun og Ezer, i restaureringen af Jerusalems mur. — Ne 3:7, 15, 19.

4. En by i Gilead, øst for Jordan (Dom 10:17; 11:11, 29), muligvis den samme som den Mizpa der er nævnt i Hoseas 5:1. Jefta boede i Mizpa. (Dom 11:34) Nogle mener at byen lå i eller nær Khirbet Jal‛ad, ca. 23 km nordvest for Rabba (Amman), men dens nøjagtige beliggenhed kendes ikke.

5. En by i Moab hvor David lod sine forældre bo mens han blev efterstræbt af kong Saul. (1Sa 22:3) Det kan ikke fastslås med sikkerhed hvor den lå. Nogle forskere mener at den er identisk med Kir i Moab. (Es 15:1) Andre har foreslået at den identificeres med Ruzm el-Mesrife (der ligger vestsydvest for Madaba [fortidens Medeba]).