Den egenskab der gør et menneske stærkt, frimodigt og villigt til at vove eller turde noget. Det modsatte af frygt, forsagthed og fejhed. — Mr 6:49, 50; 2Ti 1:7.

Det hebraiske udsagnsord der hyppigst bruges om at være modig, er chazaqʹ, der har grundbetydningen „at være stærk“. (2Sa 13:28; 2Kr 19:11; Ezr 10:4) Chazaqʹ bruges ofte sammen med ’amatsʹ, der også betyder „at være stærk“. Begge udsagnsord forekommer i opfordringerne „Vær modige og stærke“ (Jos 10:25) og „Vær modige, og lad jeres hjerte være stærkt“. — Sl 31:24.

Det at blive mat eller svag udtrykkes med det hebraiske udsagnsord rafahʹ, der undertiden bruges i betydningen ’tabe modet’ (Jer 49:24) eller ’miste modet’. (Ord 24:10) Når det gengives med ’lade synke’ eller ’blive slappe’, anvendt om hænderne, betyder det „miste modet, blive for svag til at handle“. — Zef 3:16; Es 13:7; Ez 7:17.

På græsk udtrykkes dét at være modig, være ved godt mod eller fatte mod med udsagnsordene tharreʹō (2Kor 5:8) og tharseʹō (Mt 9:2). Udsagnsordet tolmaʹō gengives med „tage mod til sig“ (Mr 15:43), „vove“ (Ro 15:18), „turde“ (Mr 12:34) og „skride dristigt ind“ (2Kor 10:2) og understreger at den beskrevne handling kræver mod og dristighed.

Guds tjenere har altid behøvet mod for at forblive trofaste over for den Højeste. Da israelitterne var klar til at gå ind i det forjættede land, sagde Moses således til dem: „Vær modige og stærke,“ og han gentog den samme formaning over for sin efterfølger, Josua. (5Mo 31:6, 7) Senere bekræftede Jehova selv Moses’ ord idet han sagde til Josua: „Vær modig og stærk . . . Vær blot modig og meget stærk.“ (Jos 1:6, 7, 9) For at opbygge det nødvendige mod måtte folket lytte til Jehovas lov, lære den at kende og adlyde den. (5Mo 31:9-12) Josua fik også at vide at han for at blive modig og stærk måtte læse regelmæssigt i Guds lov og tage vare på at handle efter den. — Jos 1:8.

Bibelen indeholder mange direkte opfordringer til at fatte mod, og den viser også hvordan man kan gøre det. (Sl 31:24) Samvær med trosfæller kan være en stor hjælp. (Apg 28:15) I Salme 27:14 sagde David, som selv var meget modig: „Vær modig og lad dit hjerte være stærkt.“ I de foregående vers i salmen viser han  hvad der hjalp ham til at være modig: Han stolede på Jehova som sit livs „fæstning“ (v. 1), havde erfaret hvordan Jehova uskadeliggjorde hans modstandere (v. 2, 3), værdsatte tilbedelsen ved Jehovas tempel (v. 4), havde tillid til at Jehova ville beskytte, hjælpe og udfri ham (v. 5-10), lod sig fortsat undervise i Guds retfærdige principper (v. 11) og havde tro og håb (v. 13, 14).

Den kristne behøver mod for at kunne holde sig ubesmittet af den gudfjendske verdens indstilling og optræden og forblive trofast mod Jehova Gud på trods af verdens had. Jesus Kristus sagde til sine disciple: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Joh 16:33) Guds søn gav aldrig efter for verdens indflydelse, men sejrede over verden ved ikke i nogen henseende at blive som den. Jesu strålende eksempel som sejrvinder og udfaldet af hans fejlfri vandel kan give os mod til at efterligne ham med hensyn til at holde os adskilt fra verden og forblive ubesmittet af den. — Joh 17:16.