(Moʹza). [1, 2: hebr.: mōtsa’ʹ, udgang, frembrud]

1. En efterkommer af Juda; søn af Kaleb og dennes medhustru Efa. — 1Kr 2:46.

2. En benjaminit; efterkommer af kong Saul. Han var søn af Zimri og fader til Bin’a. — 1Kr 8:33-37; 9:42, 43.

3. [hebr.: motsahʹ, tømt (presset) ud]. En by i Benjamins område. (Jos 18:21, 26) Man mener den har ligget i eller nær Qalunyah (Mevasseret Ziyyon), en landsby omkring 7 km vestnordvest for Tempelbjerget i Jerusalem. I Jeriko og Tell en-Nasbeh har man fundet krukkehanke præget med navnet Moza.