Bygningsværk der tjener til at værne, indhegne eller afgrænse noget. Så længe menneskene har bygget huse og byer, har de også bygget mure af mange materialer i varierende udformninger til at tjene forskellige formål. Deres størrelse og styrke afhænger for en stor del af konstruktionen og de materialer der er anvendt.

Murene i Davids palads var af tilhuggede natursten, kvadersten. (2Sa 5:11) Ydermurene i Salomons tempel var øjensynlig også af kvadersten, og nogle af indervæggene var beklædt med cederbrædder. (1Kg 6:2, 7, 15) Disse indvendige træpaneler var kunstfærdigt udsmykket med udskårne relieffer og guldovertræk. (1Kg 6:29; 1Kr 29:4; 2Kr 3:4, 7) Indervæggene i Belsazzars palads var kalkede. (Da 5:5) I almindelige huse var murene som regel enkelt konstruerede — af soltørrede teglsten, utilhuggede sten eller en træramme der blev fyldt ud med puds. Undertiden var overfladen hvidkalket. — Apg 23:3.

Bymure. I fortiden rejste man mure omkring de større byer for at beskytte dem mod fjendtlige angreb. (1Kg 4:13; Es 25:12) Under et angreb søgte indbyggerne i de nærliggende småbyer (4Mo 21:25) også tilflugt bag den større bys mure. I Moseloven blev der med hensyn til husejeres rettigheder skelnet mellem byer der var omgivet af mure, og byer der ikke var det. (3Mo 25:29-31) Murene udgjorde ikke blot et fysisk værn for byens indbyggere mod en angribende fjende, men gav også forsvarerne en stilling der var hævet over terrænet, og hvorfra de kunne forsvare byen og beskytte murene mod at blive undermineret eller gennembrudt af stormbukke. (2Sa 11:20-24; 20:15; Sl 55:10; Høj 5:7; Es 62:6; Ez 4:1, 2; 26:9) Som modforholdsregel byggede angriberne undertiden belejringsmure som de kunne beskytte sig bag når de angreb bymurene. — 2Kg 25:1; Jer 52:4; Ez 4:2, 3; 21:22; se FÆSTNINGSVÆRKER.

Andre mure. Man byggede ofte stenmure for at indhegne marker og vingårde og for at lave folde til hornkvæg og småkvæg. (4Mo 22:23-25; Ord 24:30, 31; Es 5:5; Mik 2:12; Hab 3:17) Der blev også bygget mure til understøtning af terrasser som var anlagt på bjergskråninger. (Job 24:11) Sådanne mure var ret solide; de var bygget  af utilhuggede sten, undertiden med ler eller mørtel som bindemiddel.

Symbolske mure. I Bibelen nævnes mure undertiden i overført betydning som et billede på beskyttelse og sikkerhed (1Sa 25:16; Ord 18:11; 25:28) eller som et symbol på en adskillelse. (1Mo 49:22; Ez 13:10) Paulus brugte ordet i sidstnævnte betydning da han skrev til efeserne: „For han [Kristus] er vor fred, han som gjorde de to parter til ét og nedbrød skillemuren mellem dem.“ (Ef 2:14) Paulus vidste at der på tempelområdet i Jerusalem fandtes en skillemur med en påskrift om at det under dødsstraf var forbudt ikkejøder at betræde området inden for denne mur. Men selv om det nok var denne mur Paulus benyttede som illustration da han skrev til efeserne i år 60 eller 61, mente han ikke med ovennævnte ord at den bogstavelige mur var blevet fjernet, for den stod der stadig. Han hentydede derimod til Lovpagten, der i århundreder havde stået som en skillemur mellem jøder og hedninger. Denne symbolske „mur“ var blevet fjernet næsten 30 år tidligere på grundlag af Jesu død.

Jeremias fik at vide at han ville blive som befæstede kobbermure over for dem der modstod ham. (Jer 1:18, 19; 15:20) I Ezekiels profeti hedder det at Guds folk bor som i en by uden mure; det er tilsyneladende forsvarsløst, men nyder alligevel fred og tryghed fordi Gud er dets usynlige værn. (Ez 38:11) Set under en anden synsvinkel siges det at en by er stærk når den har Jehova som „en ildmur“ (Zak 2:4, 5), eller når Jehova har omgivet den med frelsens mure frem for mure af sten og tegl. (Es 26:1) „Den hellige by, det ny Jerusalem,“ der kommer ned fra himmelen, har „en stor og høj mur“ af jaspis som ifølge beskrivelsen er 144 alen (64 m) høj og hviler på 12 grundsten som er smykket med ædelsten hvori de 12 apostles navne er indgraveret. — Åb 21:2, 12, 14, 17-19.