Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Murer

Murer

En håndværker der udfører bygningsarbejde med sten. (2Kg 12:12; 22:6) Fortidens murere tilhuggede og tilsavede de sten hvoraf de opførte mure og forskellige slags bygninger. (2Sa 5:11; 1Kg 7:9-12; 1Kr 22:2; 2Kr 24:12) Der blev også bygget eller anlagt gravsteder (Es 22:16) og vandledninger. — 2Kg 20:20.

Blandt de redskaber de brugte, nævnes hammer, økse, stensav, nivellérlod, målesnor og tinlod. (1Kg 6:7; 7:9; Es 28:17; Zak 4:10) Som det ses på monumenter, arbejdede ægyptiske murere desuden med træhammer og mejsel, hvad de israelitiske murere uden tvivl også har gjort. I Ægypten målte man stenene og mærkede dem med mørke streger der tjente til vejledning for stenhuggerne, og hver enkelt sten blev desuden markeret med et mærke eller et nummer som angav hvor den skulle placeres i bygningen.

Fortidens murere kunne tilhugge stenene så nøjagtigt at det ikke var nødvendigt at bruge mørtel. På nogle rester af bygninger i Palæstina som daterer sig fra den herodianske periode, er de store sten så godt tilpasset og sammenføjet at det den dag i dag er umuligt at stikke et knivsblad ind imellem dem. — Se ARKITEKTUR.