En smykkering der blev båret i næsen. Den blev enten anbragt i højre eller venstre næsefløj eller i bruskpladen mellem næseborene og blev især båret af kvinder. (1Mo 24:22, 30, 47; Es 3:21) Ifølge nogle bibeloversættelser bar ismaelitiske mænd også næseringe. — Dom 8:24-26.

Det hebraiske ord for „næsering“ (næʹzæm) kan også betegne en ørenring. Disse smykker har ofte lignet hinanden i udformningen. I nogle tilfælde er det muligt ud fra sammenhængen at afgøre om det er en næsering eller en ørenring der sigtes til. — Sml. 1Mo 24:47 med 1Mo 35:4; Ez 16:12; se RING.

Næseringe var som regel lavet af guld, men andre materialer, som for eksempel sølv, blev også brugt. De kunne være udstyret med perler, koralstykker eller smykkesten som små vedhæng. Næseringes diameter varierede fra 2,5 til 7,5 cm. Eftersom en næsering hang ned over munden, måtte den fjernes før et måltid.

I Ordsprogene 11:22 sammenlignes en kvinde der er smuk af ydre, men som mangler fornuft, med ’en guldring i svinetryne’.