(Na’aʹra).

1. [pige, ung kvinde]. En kvinde der var gift med judæeren Asjhur, og som fødte ham fire sønner. — 1Kr 4:1, 5, 6.

2. [af en rod der betyder „at ryste af“]. En by der lå på grænsen til Efraims område (Jos 16:5, 7); formentlig identisk med Na’aran. (1Kr 7:28) Det er en almindelig antagelse at Na’ara svarer til det Noorathʹ der omtales i Eusebios’ Onomasticon (136, 24). Josefus kalder øjensynlig byen Neara. Han beretter at halvdelen af byens vand blev ledet bort for at palmerne nær Arkelaus’ palads i Jeriko kunne blive vandet. (Jewish Antiquities, XVII, 340 [xiii, 1]). Den er foreløbig blevet identificeret med Tell el Jisr, der ligger ca. 3 km nordvest for Jeriko.