En by i Galilæa hvor Jesus oprejste en enkes eneste søn. (Lu 7:11-17) Nain identificeres med landsbyen Nein (Na‛im) på nordvestsiden af Djebel Dahi (Giv‛at Ha-More; Morehøjen?), ca. 10 km sydsydøst for Nazaret, i det område hvor Bibelens Nain ifølge Hieronymus og Eusebios skal have ligget. Med udsigt over Jizre’el- eller Esdrelonsletten ligger Nein i smukke omgivelser. En kilde på stedet giver gode betingelser for dyrkning af oliven og figner. I dag er landsbyen ret lille, men af ruinerne i området fremgår det at den tidligere har været meget større. — BILLEDE, bd. 2, s. 738.

På sin første forkyndelsestur i Galilæa kom Jesus i år 31 fra Kapernaums omegn til Nain, der lå omkring 35 km derfra. (Lu 7:1-11) „Byens port“ kan simpelt hen have været en åbning mellem husene hvor en vej førte ind i Nain, for intet tyder på at byen nogen sinde har været omgivet af en mur. Det var sandsynligvis ved byens østlige indgang at Jesus og hans disciple mødte et ligtog, som kan have været på vej til gravstederne på skråningerne sydøst for det nuværende Nein. Af medfølelse med enken som havde mistet sin eneste søn, gik Jesus hen og rørte ved ligbåren og oprejste den unge mand. Nyheden om miraklet bredte sig i hele området, ja, nåede endog til Judæa. Det kan således have været den begivenhed Jesus sigtede til med ordene „døde bliver oprejst“ da han besvarede det spørgsmål den fængslede Johannes Døbers udsendte disciple havde stillet ham. — Lu 7:11-22.